147 / 234
136
gør, at de skal kunne behandle alle sygdomme, hvad enten
disse kræver udvortes eller indvortes midlers anvendelse,
har fakultetet med den bedste villie under saadanne om
stændigheder ondt ved at danne, og dette stadfæster en
meget lang erfaring.
Det fornødne overblik over hele faget, resultatet af
en grundig sagkundskab, har han forholdsvis oftere truffet
hos gode Ifoveder blandt de ustuderede (skønt disse derfor
ikke behøver at anses for at være blottede for de fornødne
humaniora) end hos massen af studenter, ja selv blandt
doctores promoti — »jeg beder om at anse dette sagt sine
ira & studio men ifølge sætningen: amicus Plato, amicus
Sokrates, sed magis amica veritas« — vil vel flere indrømme
ham, at ikke saa faa afvigelser fra den sunde tilstand,
f. ex. brok, pulsaarehævelse, stendannelse m. fl. i givne
tilfælde stundom har staaet mindre klare for deres indre
anskuelse, end de havde gjort sig tanke om.
I
Bangs
forslag findes alle de grunde, som kan tale
for en forening af akademiet og fakultetet med hensyn til
den fordel det medicinske fakultet sikkert vil høste deraf,
men det saa skadelige som væsentligere i sagen selv, hvor
ved lægevidenskaben i det hele hos os nødvendig vilde gaa
krebsegang, idet den i andre lande gaar saa betydelig
frem, findes uomtalte. Han henviser til
Riegels
bog om
kirurgiens historie og navnlig til
v. Bergers
og
Todes
erklæ
ringer1) ved akademiets oprettelse.
Ved særlig at betragte
Bangs
forslag finder han strax,
at forudsætningen hviler paa en urigtig anskuelse. At der
uddannes alt for mange læger, kan vel være til individernes
men aldrig til statens skade, ti des flere er der at vælge
imellem til embeder og des flere er der i krigstider. Ved
akademiet mangler intet i undervisningen, hvilket frem-
gaar af lektionskataloget, skønt flere ikke er opførte deri,
men mangler der lærestole, kan saadanne besættes uden
mindste byrde for staten. Af disse præmisser kan derfor
ikke udledes nogen grund til foreningen. Akademiet har
tværtimod ment, at det er nyttigt, at der er 2 anstalter,
naar alle kan benytte undervisningen begge steder. Det
er uheldigt, at der kun er een lærer i hvert fag, og derfor
sørger akademiet for, at der er flere, der docerer det samme,
ellers bliver det for ensidigt.
1) I. del s. 194 og 195.