144 / 234
133
man ikke kan lægge vægt paa, men fremhæver dog, at i
Frankrig er skismaet hævet »og aldrig blomstrer disse
videnskaber som nu.«
»I det visse haab, at det samme vil ske hos os, naar
skillevæggen er nedbrudt, slutter jeg disse linier med den
selvbevidsthed kun af iver for en staten og videnskaben
lige gavnlig sag, der ikke synes at taale længere opsættelse,
at have forelagt mine kolleger dette forslag til alvorlig
bedømmelse.«
Selvfølgelig fremkaldte dette forslag en lang
række store indlæg væsentligst fra kirurgernes side,
mindre fra lægernes, idet disse i det hele sluttede
sig til
Bang.
Det tog over et aar, inden sagens
behandling var sluttet i sundhedskollegiet.
Blandt alle disse indlæg er der særlig et, som
fortjener et udførligt referat, ikke blot fordi det
er saa fortrinligt, men ogsaa fordi det skyldes
generaldirektør
Colsman,
om hvem man i grun
den ved forholdsvis lidt. Tilmed er det hans svane
sang, idet han var død, inden sundhedskollegiet
fik afgivet sin betænkning, men hans indlæg send
tes med paa hans kollegers forlangende. Hans
skrivelse er dateret 21. januar 1830 og er paa 14
foliosider. Dens væsentligste indhold er følgende:
Æmnet har baade i det forrige og dette aarhundrede
været genstand for de grundigste overvejelser ikke alene
i Danmark men ligeledes i udlandets mest civiliserede
stater, men overalt er resultatet faldet ud mod den an
skuelse,
Bang
fornyer. Som bevis anføres:
Uagtet universitetet i Paris havde bestaaet i flere
aarhundreder, kunde dog ingen af de ved samme dannede
og promoverede læger helbrede Frankrigs daværende
konge for en fistula ani. Dette gav anledning til opret
telsen af et fra samme uafhængigt kirurgisk akademi,
som inden føje tid straalede i en glans, der satte hele Eu
ropa i forbavselse.
Joseph den anden fandt, at det ældgamle berømte
universitet i Wien ikke var istand til at opfylde hans for