145 / 234
134
ventning, og han stiftede det Josephinske akademi — han
kunde have tilføjet til tak for Brambillas behandling af
hans øjensygdom1) — og derved forsynedes hæren og
landet med udmærkede læger.
Har vort omtrent samtidig oprettede kirurgiske
akademi opfyldt sin bestemmelse at forsyne hæren og
landet med duelige læger, der baade kan behandle ind
vortes og udvortes sygdomme? Naar de med tredie og
de maadelige fra ældre tider med anden karakter fra
regnes, har akademiet dimitteret c. 500 duelige subjekter,
deriblandt 5 af fakultetets 7 docenter, 2 ved Kristiania
universitet og 1 ved Kiels.
Preussen er i dobbelt henseende mærkeligt. Frederik
den anden fandt, at universiteterne ikke kunde skaffe
ham saadanne læger, som han ønskede, og han stiftede
derfor en kirurgisk læreanstalt, og den svarede til forvent
ningerne. For faa aar siden blev der i Berlin selv op
rettet et universitet. Mange gjorde sig umage for at faa
det kirurgiske institut forenet dermed, men efter moden
overvejelse, grundet paa flere aarhundreders erfaring i
forskellige lande, vedblev dette at virke til gavn for staten
uafhængigt af universitetets nye medicinske fakultet.
I Busland blev et kirurgisk akademi oprettet, og nu
kan dette uhyre rige og dets store armeer forsynes uden
længere at trænge til udlændinge.
I Sachsen er den kirurgiske læreanstalt blevet gen
stand for fornyet beskyttelse.
Hvoraf kommer det, at akademierne blomstrer
overalt, medens ældgamle agtede læreanstalter gaar til
bage?
Akademierne er befriede fra de lænker, der fra ældre
tider paa forskellige maader holder falkulteterne bundne.
For ikke saa mange aar tilbage maatte medici ved vort
universitet endnu tage teologisk attestats. I vor tid op
levede man, at en mand som
H. Callisen
ikke kunde blive
consistorialis, langt mindre rectoralis for nogle formali
teters skyld. Af samme aarsag blev
Vahl
ikke s ø g t af
universitetet, uagtet han af hele Europa efter
Linnés
død
var anerkendt som den første botaniker.
Fakultetet tør ikkun admittere subjekter, der har
examen artium, philolog. og philosoph. De under en
!) II. del s. 30.