146 / 234
135
6— 8— 10 aars sidden paa skolebænken dertil erhvervede
kundskaber er fordomsfrit betragtede som allotria for
hovedfagets reelle og følgelig egentlig nødvendige kund
skaber allerede vel dyrt købte, og denne sag opvækker
hver fremmed tilrejsende videnskabsmands forundring.
Men ikke nok hermed! For at blive licentiat og derpaa
doktor er en saadan endvidere nødt til at anvende en stor
del af sin for et fag af et saadant omfang desuden knappe
tid paa det latinske sprog, følgelig paa realkundskabernes
bekostning — han nødes til at gøre et hjælpemiddel, en
biting, saa hæderværdig den end er for sig betragtet til
hovedsagen, som om opgaven var at helbrede paa latin
eller ined latinitet. Hvad vil enhver syg anse for det vig
tigste, enten en sag-bommer, der udsætter ham for at miste
livet førend nødvendighed, eller een og om det end var
flere mod et dødt sprogs regler, eller saakaldte gramma
tikalske?
Akademiets saakaldte ustuderede elever har følgelig
en stor fordel forud for en civis academicus, at de tidligere
frit kan anvende deres tid paa det, der kan være dem til
væsentligere nytte i deres tilkommende stilling, og at
de i modnere aar i humaniora endog kan overgaa studen
terne, derpaa kan det være nok at anføre
Herholdt
og
Skielderup
som talende beviser, uagtet der gives flere.
I vore dage, hvor alle videnskabsmænd i Frankrig,
Nordamerika, England, Tyskland, Sverrig, Italien, Hol
land og Rusland skriver i deres modersmaal, bliver disse
saakaldte levende sprog derfor dag for dag vigtigere for
lægen end de døde. Det latinske sprog kan efter tidens
aand nu hverken mere erkendes for det diplomatiske, som
fordum, ikke heller kan det anses for de lærdes eller rettere
videnskabsmændenes sprog længere.
At iøvrigt de
forskellige fag, som skal læres til disse forberedelses-
examina tvertimod den i saa mangfoldige aar nærede
mening, at de bidrager til at oplyse forstanden og lette
andre studia — snarere f o r v i l d e r e t t æ n k e n d e
h o v e d , naar de ikke lige frem læres udenad uden videre
eftertanke, in spem futuræ oblivionis, derom har en sag
kyndig, skarpsindig tænker meget nylig i et af bilagene
til bogen »Die Welt als Automat« henkastet nogle vink,
som vist ikke vil undgaa høje vedkommendes opmærksom
hed.
Læger, der svarer til den fordring, man nu i alle lande