155 / 234
142
medlem af kollegiet og ikke lægger megen vægt paa
sin mening, er for
Bangs
forslag, da han tror, at
man herved kunde komme den uheldige strid
mellem kirurger og medici tillivs.
Af medicinerne er
Herholdt
den mindst ivrige
og fører et stærkt forsvar for de mange, der oprinde
lig er begyndt som lærlinge hos en amtsbarber, og
nævner med stolthed, at saadanne barberdrenge
var:
Clausen, Simon Criiger, Heuermann, Hennings
,
Wohlert, Spierling, Kølpin, Tode, Callisen, Behrends,
Winslow, Schumacher,
han selv og m a n g e flere.
De andre medicinere slutter sig kort til
Bang,
nogle
med smaa ændringer, og resultatet var, at kolle
giets skrivelse, der er dateret 20. november 1830,
udtaler, at pluraliteten (
Schønheyder, Saxtorph, Her
holdt, Lund, Rahlff
og
Thal
) er fuldkomment eller
i hovedpunktet enig med
Bang,
medens de fleste
kirurgiske tilforordnede (
Tønder, Fenger, Wilhusen,
Callisen
og
Klingberg
) er imod forslaget. Alle vota
indsendes tillige med afdøde
Colsmanns.
I kancelliet voterede
Ørsted
først (2 sider), og
han er enig med
Bang:
Da kandidaterne fra kirur
gisk akademi og medicinsk fakultet har ret til
selvsamme praxis og altsaa stempel paa selvsamme
duelighed, saa er det unaturligt at have to insti
tuter. Af de andre voterende er navnlig
Stemann
ret
ivrig for kirurgerne. I sit lange indlæg (3 sider)
siger han bl. a., at historien lærer, at medicinerne
altid har anset kirurgien som en underordnet
videnskab og har stræbt at bringe den under deres
overherredømme, og at kirurgien intet sted har
fremblomstret, hvor man ikke har sørget for at fri
den for saadant supremati. For en lignende tendens
tør man vel heller ikke endnu ganske frikende
medicinerne, og dog er det vist, at staten i det