161 / 234
148
fordringerne, men ikke desto mindre maa man dog anse
det for højst betænkeligt at betro menneskers liv eller
helbred til personer, der staar paa et saa lavt trin i hen
seende til kundskab og duelighed, saa at akademiet kunde
ønske en lignende bestemmelse, som den i den tyske for
ordning, at kandidater med tredie karakter kun maa prak
tisere under tilsyn af en autoriseret læge med 1. eller 2.
karakter.
i
A f denne indstilling ser man, at akademiet
selv var paa det rene med, at der var nogle mangler.
Med hensyn til det første punkt havde man vist
handlet klogere ved at forlange præliminærexamen,
hvilket man nok kunde have overladt til universi
tetet, idet man jo aldrig havde tænkt paa, at
studenterexamen skulde afholdes ved akademiet,
og altsaa behøvedes det heller ikke for præliminær-
examens vedkommende. Punkt 2 er ret ligegyldigt,
og punkt 3 er lidt mærkeligt, da man skulde tro,
at indfødsret var ganske nødvendig for at opnaa
embede, og hvis det var tilfældet, kunde det være
ret ligegyldigt, om der paa examensbeviset stod,
at kandidaten var mere eller mindre skikket til
embede. Udlændinge har altid haft ret til at prak
tisere her i landet, naar de havde dansk examen,
og først i 1840 bestemtes, at kun de, der havde
første karakter, havde denne ret, hvilket gælder
den dag i dag.
Mere interessante er bemærkningerne om klinisk
undervisning og forslaget om at oprette klinisk
undervisning paa de militære hospitaler, som virke
lig tildels egnede sig bedre dertil end Frederiks
hospital, idet der paa dette kun optoges akute
sygdomme og kun voxne samt ikke patienter med
veneriske sygdomme, medens de militære hospitaler
havde alle slags patienter, om end det overvejende
antal af syge var unge mænd. — Endelig viser det