162 / 234
149
5. punkt, at man nu ikke mere regnede bestemmel
sen om 3. karakter i den tyske forordning om
akademiet for at gælde for kongeriget, medens
man som tidligere nævnt gentagne gange havde
hævdet det modsatte.
Næppe var man kommen ind i 1832, før
Brandis
kom med et meget udførligt men ogsaa
meget uklart forslag om en forandret indretning af
lægeundervisningen i Danmark. Sundhedskollegiet,
som blev hørt, stillede sig i sit svar af 28. april
1832 ret afvisende og henviste til sin tidligere ud
talelse. Kun om
Brandis's
bemærkning mod det
latinske sprogs anvendelse ved examen som en
levning fra ældre tider, der, dengang saare hensigts
mæssig og nødvendig, nu kun er til hinder for den
grundige examination, kan kollegiet ikke betragte
som uvigtig, men finder deri en anledning til at
foreslaa »det latinske sprogs afskaffelse og moders-
maalets brug ved examen i de fleste af lægeviden
skabens grene, hvorved en fuldkommen forstaaelse
af spørgsmaal og en, af det fremmede sprog utvun
gen, omstændelig udvikling i svar gjordes lettere
for examinanden, ligesom herved overbevisningen
hos examinatorerne om det trin, paa hvilket exami
nanden staar som læge — der er hovedsagen —
maatte blive fuldkomnere«. Dette er ogsaa under
skrevet af de medicinske professorer, saa der synes
at have g jort sig fornuftigere synspunkter gældende
med hensyn til latin.
Der var imidlertid ikke død mindre end 4
medlemmer af kollegiet siden dets sidste indlæg,
nemlig
Schønheyder, Tønder, Colsmann
og
Lund,
medens der kun var kommet to nye, nemlig
Eschricht
og den nye stabskirurg
Wendi.
Disse to afgav der
for særlige vota, hvori
Eschricht
ganske sluttede sig