Previous Page  166 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 166 / 234 Next Page
Page Background

Medicinsk fakultet og kirurgisk akademi.

Kampen 1834— 1840.

Da der var gaaet to aar, begyndte det gamle

spil paany ved at universitets direktionen atter

rykkede for svar paa studenternes andragende, idet

man 19. april 1834 gjorde opmærksom paa, at

svaret var af vigtighed ved afgørelsen af flere

spørgsmaal saaledes: besættelse af det anatomiske

professorat ved universitetet, afgivelse af betænk­

ning angaaende anskaffelse af en anatomisk sam­

ling, affattelse af en fast forelæsningsplan for de

medicinske studerende og nye foranstaltninger med

hensyn til overordentlige censorer ved medicinsk

embedsexamen. Nogensomhelst sammenhæng med

andragendet om, at kun studenter kunde blive

kirurger, har disse spørgsmaal jo ikke, men det

var vel ogsaa kun fakultetet, der vilde prøve at

faa sagen frem igen og det ad forskellige veje, som

v i strax skal se.

Men det var ikke blot fakultetet, der tog sagen

op igen. Fra kirurgernes side kom der et mærkeligt

forslag, der ganske vist ikke førte til noget, men

som alligevel ikke bør glemmes. Det stammede

fra akademiets nye medlem

Gundelach Møller,

er

dateret 23. juni 1834 og er et fuldt udformet for­

slag i 30 paragraffer.