163 / 234
150
til
Bang
og
Brandis,
medens
Wendt,
der som omtalt
i »Københavns nyeste skilderi« 1826 havde skrevet
en lang række artikler om akademiet, skrev mere
udførligt (ejendommeligt nok med latinske bog
staver).
Wendt
siger (13. april 1832), at da han ser,
at en del kirurgiske medlemmer af sundheds
kollegiet modsætter sig ganske eller tildels sammen
smeltningen, saa kan kollegiet lige saa lidt enstem
migt som flerstemmigt afgøre noget desangaaende,
men det vil komme til at afhænge af højere autori
teters afgørelse. A t genstanden er vanskelig og
ubehagelig viser forhandlingernes lange uddragelse,
men tillige kender han ingen anden autoritet, der
uden at hæve engang givne rettigheder kunde med
tilbørlig hjemmel og sagkundskab bilægge vor
meningsforskel. »De væsentligste og ædleste moti
ver for foreningen er: at give staten garanti for
almenduelige og videnskabelige læger og at ind
skrænke det uforholdsmæssige antal af disse ved
at udelukke illitterati fra examen, og i særdeleshed
fremmede fra at faa ved fyldestgørende overstaaet
examen den borgerret, som vi indfødte ikke under
lignende omstændigheder kan erholde udenlands.
Min mening angaaende dette er noksom bekendt;
derimod har jeg a l d r i g nægtet gavnligheden af
akademiets selvstændige existens, naar det valgte
sine elever blandt studenter eller saadanne ind
fødte, der kunde underkaste sig en ordentlig prælimi-
nærexamen, og naar det endvidere strængt over
holdtes, at dets elever afbenyttede saavel de medi
cinske forelæsninger som de kliniske øvelser ved
universitetet. Herved vilde allerede en forening
finde sted, enhver anden reform vilde snarere være
en forandring i form end en væsentlig forbedring.