189 / 234
176
tillægsprøve for saadanne, der var studenter ved
andre universiteter f. ex. Kiels, og som ønskede
her ved universitetet at faa adgang til stipendier og
til at indstille sig til embedsexamen1).
I resolutionen var bestemt, at akademiets og
fakultetets professorer skulde træde sammen og
udarbejde et forslag til den fremtidige ordning,
idet kancelliets indstilling om en særlig kommission
ikke blev bifaldet. Det ser ud til, at samarbejdet
mellem professorerne har været godt og hurtigt,
for allerede 15. september 1837 kunde de sende en
udførlig forestilling.
Der er 4 hovedpunkter, som behandles: 1) adgangen
til examen, 2) undervisningen, 3) examens indretning og
4) kandidaternes adgang til embeder. Med hensyn til det
første punkt mener man, at examen i efteraaret 1842
maa være den sidste, hvortil andre end studenter har ad
gang. Med hensyn til de kielske studenter foreslaar man, at
de skal have adgang til præliminærexamen i Kiel. End
videre foreslaas det, at ingen udlænding, der ikke har er
holdt indfødsret, kan faa adgang til lægeexamen, og endelig
at den nye examen første gang skal finde sted i foraaret
1838, men saaledes at ingen endnu er forpligtet til at tage
den nye examen til den tid, men kan nøjes med en af de
gamle, medens den forenede examen udelukkende er gyl
dig fra efteraaret 1838, dog saaledes at saadanne, der til
den tid har taget enten kirurgisk eller medicinsk examen,
endnu et aar efter resolutionens datum har lov at supplere
den ved resp. medicinsk eller kirurgisk examen.
Med hensyn til det andet punkt: undervisningen
foreslaas den fordelt saaledes, at der ved universitetet
læses over farmakologi og recepterkunst, fysiologi med
komparativ anatomi, generel og speciel patologi og tera
pi, terapeutisk klinik, accouchement, børne- og fruen-
timmersygdomme, medicina forensis og politia medica;
og ved akademiet over speciel og generel patologisk og ki
rurgisk anatomi, kirurgisk patologi, kirurgiske operationer
1J Matzen: Københavns universitets retshistorie II. s. 132— 33.