![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0185.jpg)
172
af en medicus og en kirurg udenfor fakultetet og
akademiet, hvortil foreslaas dr.
Trier
og regiments
kirurg
D jørup
(nogle foreslaar desuden et medlem
af universitets direktionen og et af kancelliet).
De kirurgiske medlemmer af sundhedskollegiet
har mod
Bangs
forslag fremhævet, at derved blev
det forment ustuderede at blive læger, hvilket ikke
fandtes tilraadeligt. Herom har kancelliet imidler
tid allerede udtalt sig i sin forestilling af 10. decem
ber 1834, hvori man har søgt at vise, at de betænke
ligheder ikke er afgørende, og derfor andraget paa,
at kun studenter maa tage examen. Siden da har
man faaet andragendet fra de københavnske læger
og erklæring fra stabskirurg
Wendt,
og man fore
lægger nu atter sin forestilling med bemærkning, at
Wendt,
som erkender det gavnlige i, at lægerne er
forsynede med de fornødne forkundskaber, har
oplyst, at de subalterne lægeposter i hovedstaden,
i nærheden af samme eller i provinskøbstæderne,
hvor der kan ventes praxis, især søges af examinerede
kandidater, men at ogsaa enkelte har meldt sig
til subalterne poster ved regimenterne i provinserne,
og at der f. t. af kompagni- og eskadronskirurger
er 20 i armeen, der er studenter, hvoraf 15 er
* examinerede. Da antallet af de studerende, der
tager examen, i de senere aar er forøget og flere
studenter bliver examinerede, vil efterhaanden de
ustuderede kirurger, skønt examinerede med god
karakter, blive indskrænkede til de subalterne
poster, som studenter ikke agter. Han frygter
imidlertid for, at en snarest mulig forening vilde
udelukke de ustuderede kirurger, som er ansatte
ved armeen eller marinen, fra at fortsætte deres
studium, og at deres antal derved pludselig vilde
formindskes, saa at foreningen af instituterne i