182 / 234
169
tal, har fundet stof til et slags jalousi, saa findes
det ikke uforklarligt, om der endnu er en rest til
bage af mindre gensidig agtelse og velvillie, end
man maatte ønske mellem mænd, der ved forenede
bestræbelser skal fremme et fælles hæderligt og
gavnligt formaal. Naar begge læreanstalter for
enes, naar baade lærerne i de fag, der nærmest
hører til kirurgien, og i dem, der hører til den
egentlige medicin, er lige videnskabeligt dannede
mænd, naar deres disciple bliver de samme, alle
forsynede med videnskabelig dannelse, naar selve
afsondringen mellem kirurgiske og medicinske em
beder ophører, findes ingen tænkelig grund, hvorfor
enten de lærere eller de studerende eller de ud
øvende læger, der gør anatomi eller kirurgi til
deres hovedfag, skulde være genstand for mindre
agtelse end de øvrige, ligesom og enhver vær
dighed og ethvert emolument maatte staa lige
aabne for alle, hvilkensomhelst gren af lægeviden
skaben de docerede, eller som de paa anden maade
gjorde til deres hovedbeskæftigelse. —- Disse kan
celliets medlemmer har derhos fundet det evident,
at da de kandidater, der dimitteres fra kirurgisk
akademi, og de, der oplæres og prøves ved medi
cinsk fakultet, erhverver bemyndigelse til den selv
samme praxis og altsaa stempel paa den selv
samme duelighed, er det unaturligt, at hine to
instituter bestaar som aldeles uforbundne indret
ninger, samt at efter en vilkaarlig fordeling og
benævnelse af lægeposterne nogle af dem kun
staar aabne for det ene instituts kandidater og de
øvrige for det andets, og at det derimod er natur
ligere og hensigtsmæssigere, at enten disse to
instituter forenes til en fælles lære- og prøve
anstalt for lægestanden, eller at de sættes i et saa-