165
kancelliet derfor ikke tror at kunne anbefale akade
miets forslag, saaledes er dette ogsaa tilfældet med
Gundelach Møllers,
da man ikke ser, hvad der
vilde vindes ved, at universitetet intet medicinsk
fakultet havde. En løsrivelse fra universitetet kan
have flere skadelige følger. Dels vilde det ikke
gøre noget godt indtryk paa den offentlige mening
her i landet og i udlandet, dels vilde studiet og
dets dyrkere gaa glip af forskellige fordele. Saa
ledes vilde deltagelse i undervisning og examen i
fysik, kemi, botanik og zoologi ved universitet i
det mindste vanskeliggøres. Selv om samlingerne
blev fælles, vilde adgangen til universitetets bi
bliotek blive vanskeligere for den afsondrede an
stalt. Men desuden vilde det ikke kunne undgaas,
at forskellige emolumenter for universitetsprofes
sorerne ikke kunde nydes ved en isoleret anstalt
bl. a. embedsbolig, rektorat, sæde i konsistorium,
eforat ved stiftelser og legater o. s. v. Men vig
tigere vilde det være, at de studerende vilde miste
adgang til legater. Der er saaledes intet at vinde
men meget at tabe ved den foreslaaede isolation.
Om hvorvidt det er tilraadeligt at faa en
fuldkommen forening som lægerne har villet, eller
en saadan forbindelse som
Bang
har proponeret,
har der hersket forskellige meninger i kancelliet,
idet nogle har fundet betænkeligheder ved begge
alternativer. Det er i den anledning bemærket
(Stemann
m. fl.), at lægevidenskabens historie
lærer, at medicinerne altid har anset kirurgien
som en underordnet videnskab og har stræbt at
bringe den under deres herredømme, og at kirur
gien intet sted har fremblomstret, hvor man ikke
har sørget for at fri den for saadant supremati.
For en lignende tendens er det ment, at man