171
sidste vanskelighed angaar, formenes at det kunde
overlades de nuværende kirurgiske professorer, om
de ønskede at deltage i andre universitetsforret
ninger end forelæsninger og examen, hvilke for
fremtiden maatte holdes paa dansk. Naturligvis
kunde de dog ikke, selv om de ønskede det, ind
træde i konsistorium eller nyde den med sæde i
samme forbundne adgang til huslejehjælp m. m.,
førend vakancen for en medicinsk professor indtraf;
ti at give det medicinske fakultet en forøget repræ
sentation i konsistorium vilde vist have en del imod
sig, men den genstand synes i sig ikke at være af
stor betydenhed.
Da der er ytret saa forskellige meninger, og
da sagen er af den beskaffenhed, at der behøves
nærmere detailleret undersøgelse, andrager kan
celliet f. t. ikke paa dens endelige afgørelse, men
anser det for den hensigtsmæssigste maade at
komme til et bestemt resultat, at der nedsættes
en kommission til at overveje, om det maatte være
tilraadeligt, at medicinsk fakultet og kirurgisk
akademi forenes til en fælles læreanstalt og i
bekræftende fald hvorledes. Hvis der findes over
vejende grunde mod en forening, maatte den over
veje, hvorledes begge læreanstalter kunde sættes i
en saadan forbindelse med hinanden, at deres lærere
efter en fælles plan i et passende tidsrum f. ex. af
2 aar foredrager alle dele af lægevidenskaben i
dennes hele omfang og ligeledes deltager i en
examen for læger, som alle, der vil have selvstæn
digt lægeembede eller udøve lægepraxis, maatte
underkaste sig. Ligeledes foranstaltningerne ved
foreningen maa overvejes. Kommissionen kunde
passende bestaa af nogle medlemmer af medicinsk
fakultet og kirurgisk akademi, af stabskirurgerne,