![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0192.jpg)
179
skal censurere hinanden, maa vælges censorer blandt byens
læger. Examensprotokollen, hvorved menes den protokol
som indeholdt referat af examinationen, maa kunne und
væres, naar der censureres strax. Angaaende karakte
rerne foreslaas de benævnelser, som gælder endnu, men
man mener, at ingen bør kunne faa 1. karakter, som i noget-
somhelst fag har faaet 3. karakter (non contemnendus).
Testimoniet skal underskrives af alle professorerne og for
synes med begge anstalters segl, og det foreslaas, at læ
gerne ligesom hidtil kirurgerne skal fritages for at løse
testimonium publicum. — Yderligere foreslaas, at begge
anstalters anliggender ledes af begge anstalters dekaner,
saaledes at enhver fungerer et halvt aar.
Endelig med hensyn til embedsbesættelser bemærkes,
at det navnlig bliver sundhedskollegiets sag at tage hen
syn dertil, men man gør opmærksom paa, at der for frem
tiden ikke skulde være synderlig forskel paa de enkelte
læger, hvoraf ingen fortrinsvis skulde have dyrket kirurgi
eller medicin, men at kollegiet naturligvis maa tage hen
syn til, hvad de særlig har givet sig af med efter examen.
Forøvrigt foreslaar man, at betegnelsen distriktslæger
og militærlæger indføres for fremtiden.
I følgeskrivelsen gøres opmærksom paa, at der allerede
er flere studenter, der ønsker at underkaste sig den sam
lede examen i april 1838, og man beder derfor om at faa
resolutionen snarest mulig paa punkt 1 og 3, medens de
andre to punkter ikke haster saa meget.
Der fulgte nu ret lange forhandlinger i kancelliet1),
men det endte med kgl. resolution af 23. januar 1838,
som i alt approberede forslaget paa et par ganske enkelte
punkter nær, nemlig at de ustuderede, som endnu havde
lov at indstille sig til examen, skulde diktere sygejour
nalen paa deres modersmaal, og at indfødsret ikke skulde
kræves som betingelse for at tage examen. Som følge af
resolutionen udgaves plakat af 30. januar 1838, der inde
holdt alle bestemmelserne. Dermed var man imidlertid
langt fra færdig, for der var endnu ikke truffet afgørelse
om de to punkter i professorernes indstilling, og der var
heller ikke truffet bestemmelse om barbererne.
*) Naar B a n g fortæller, at han bevirkede, at kancelliet fik kongens
ordre til at gøre forestilling inden en uge, maa det have været
paa dette tidspunkt (kfr. Bibliolek for la'ger 1878 s. 169).
1 2
*
!