198 / 234
185
professorerne forslagsret, og at det bør forblive som hidtil,
hvilket naturligvis ingenlunde udelukker, at vedkom
mende bestyrelse efter omstændighederne indhenter be
tænkning fra læreanstalten eller raadfører sig med enkelte
af dens lærere. Derfor maa konkurrence bortfalde som
f o r e s k r e v e n , men de facto bør den vist i alminde
lighed anvendes, kun ikke opstilles som ufravigelig regel.
Kancelliet, som naturligvis var fuldkommen
usagkyndigt og manglede enhver betingelse for at
kunne bedømme ansøgernes videnskabelige kvali
fikationer og lærerevner, forbeholdt sig altsaa ret
til at indstille om professoraters besættelse, og for
at gøre det saa utrygt som muligt og aabne mu
ligheder for protektion, sympati og antipati i videst
muligt maal, udtalte man udtrykkelig, at man selv
følgelig havde ret til at indhente udtalelser af
enkelte professorer! Heldigvis ansaa man dog
konkurrence som det naturlige, men endnu næsten
60 aar senere er det dog sket, at der er ansat pro
fessorer uden konkurrence trods indstilling derom
baade af fakultet og konsistorium.
Om det vigtige spørgsmaal om ,at læreren i medicinsk
klinik altid skal være overmedicus ved Frederiks hospital,
havde hospitalsdirektionen udtalt, at da hospitalets
hovedbestemmelse, ja den eneste, som fundatsen erkender,
er sygés helbredelse, hvilket er saa meget mere vigtigt
ikke at tabe af sigte, som der intet andet hospital findes i
staden for den hele borgerstand, saa kan det kun blive
et biøjemed for det at gavne som læreanstalt, og den
egentlige genstand for overlægernes virken maa saaledes
være at administrere sygehjælp, ikke at docere. Ses frem
deles hen til det store antal syge, som altid haves under
behandling i dette hospital, og at hjælp søges der i de
vanskeligste og farligste sygdomstilfælde ikke alene fra
København men fra hele landet, saa kan dets overlæger
vel siges at beklæde de vigtigste praktiske lægeembeder i
Danmark; men heraf følger, at dertil fornemmelig bør
søges mænd, som har den dygtighed en saadan stilling