KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

201 / 234

188
lemmer ai sundhedskollegiet erklæret sig imod, at der ved
siden af hospitalets overlæger skulde ansættes en klinisk
docent med maaske fra disses paa erfaring saavelsom teori
grundede anskuelser afvigende lære, da det vilde give
anledning til uorden. Man maa her erindre, at de to af
de tre medlemmer af sundhedskollegiet var overlæger paa
almindeligt hospital, nemlig Thal og Wendt. Da denne var
død, tilskrev man direktionen og foreslog, at der ved be­
sættelsen af overmedikatet blev taget hensyn til, at den
tiltrædende overlæge skulde holde forelæsninger. Der sva­
redes, at en saadan reservation var taget, og at det maatte
være overlægen, der maatte holde kliniske forelæsninger.
Overlægen, Mads Christensen, vilde ikke holde forelæs­
ninger som andre kliniske forelæsninger paa sygestuen
men i et særligt lokale og forevise enkelte exempler paa
sygdommene. Men selv under denne form mente direk­
tionen at maatte erklære sig imod, at kliniske forelæsninger
holdtes paa almindeligt hospital. »Erfaringen viser, at
der hos patienter, der lider af disse sygdomme, ofte findes
en ikke ringe grad af blufærdighed. Den, der uden egen
forseelse maatte være falden i denne sygdom, vilde det
være til dyb beskæmmelse, og det vilde fuldstændiggøre
skamløsheden hos dem, der selv havde paadraget sig syg­
dommen, saafremt forelæsningerne skulde ledsages af
besigtigelse af patienternes sygdomstilfælde. Men det fore­
kommer direktionens pluralitet, at lægevidenskaben ikke
med billighed kan kræve et saadant offer af hospitalets
indre orden, hvorved patienterne kunde udsættes for nogen­
somhelst krænkelse eller deres bedre følelse aldeles af-
stumpes«, og pluraliteten har derfor erklæret sig imod
nogensomhelst forandring i den bestaaende orden paa hos­
pitalet. Direktionens første og styrende medlem over­
præsident Kierulff har i særdeleshed fremhævet, at da det
offentlige er saa stærkt interesseret i at hindre udbredelse
af venerisk smitte, maa det være magtpaaliggende-at bort­
rydde alt, hvad der kunde hindre den hurtigste og uop­
holdeligste behandling. Herpaa er ogsaa alle de politi­
foranstaltninger, som angaar visitation og behandling af
scorta, byggede, idet de samtlige gaar ud paa at opmuntre
til selvanmeldelse af sygdommen; men det maa befrygtes,
at fremstillingen af patienterne for et større auditorium
vil afholde mange fra at melde sig, og at det offentlige
derved kunde* modarbejde sig selv.