Previous Page  199 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 199 / 234 Next Page
Page Background

186

kræver, og saa vist som et sekundært maal ikke bør frem­

mes med tilsidesættelse af det principale, kan det kun være

et underordnet hensyn, om der hos denne tillige findes de

for en docent fornødne egenskaber. Derfor nærer man store

betænkeligheder. Dertil kommer, at overlægerne ikke kan

blive ved som gamle, og derfor er bestemmelsen om an­

sættelse paa 6 aar udmærket. Lægebehandlingen paa hos­

pitalet er desuden underlagt de medicinske direktørers

tilsyn og ansvar, men saa maa der ogsaa være samvirken

mellem de medicinske direktører og overlægerne, som ikke

synes at kunne sikres, naar ikke de sidstes valg udgaar fra

direktionen. Paa den anden side har bestyrelsen aldrig

overset, at ligesom unge lægers dannelse er det offentlige

af vigtighed, saaledes staar denne genstand ogsaa i nær

forbindelse med hospitalets særskilte interesser, men i

erkendelse af den store nytte, sygestuerne kan frembyde

for de studerende, har det altid været paalagt overmedicus

og siden 1829 tillige overkirurgen som embedspligt at holde

kliniske foredrag, og da saavel generaldirektøren for ki­

rurgien som en af det medicinske fakultets professorer er

faste medlemmer af direktionen, staar det i deres magt

at ordne disse foredrag saaledes, at de kommer i forbin­

delse med den teoretiske undervisning, som til de stu­

derendes uddannelse anses mest gavnlig. Om det end

maa anses for en heldig omstændighed, naar overlægen

tillige er universitetslærer, indser direktionen dog ikke

nødvendigheden deraf, da der i direktionens sammensæt­

ning haves en garanti for, at den kliniske undervisning

altid vil blive skænket tilbørlig opmærksomhed, og at

det ved overlægens valg saa vidt muligt vil blive taget i be­

tragtning, om han har talent til at meddele andre sine er­

faringer. Direktionen tror derfor paa det stærkeste at

maatte fraraade den foreslaaede forening af den kliniske

lærers og overlægens embede. Forsaavidt akademiets

og fakultetets forslag fremhæver, at den forbindelse, som

foreslaas mellem hospitalet og det medicinske fakultet,

allerede bestaar med kirurgisk akademi, bemærker hospi­

talsdirektionen, at efter hospitalets fundats § 30 skulde

overlægerne ansættes af direktionen paa 6 aar, hvilket

ogsaa bestandig er sket, indtil det ved resolution 14. sep­

tember 1819 paa kancelliets forestilling blev bestemt,

at denne bestemmelse ikke kunde bestaa med forordnin­

gen om kirurgisk akademi, hvorefter professorerne ved