![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0199.jpg)
186
kræver, og saa vist som et sekundært maal ikke bør frem
mes med tilsidesættelse af det principale, kan det kun være
et underordnet hensyn, om der hos denne tillige findes de
for en docent fornødne egenskaber. Derfor nærer man store
betænkeligheder. Dertil kommer, at overlægerne ikke kan
blive ved som gamle, og derfor er bestemmelsen om an
sættelse paa 6 aar udmærket. Lægebehandlingen paa hos
pitalet er desuden underlagt de medicinske direktørers
tilsyn og ansvar, men saa maa der ogsaa være samvirken
mellem de medicinske direktører og overlægerne, som ikke
synes at kunne sikres, naar ikke de sidstes valg udgaar fra
direktionen. Paa den anden side har bestyrelsen aldrig
overset, at ligesom unge lægers dannelse er det offentlige
af vigtighed, saaledes staar denne genstand ogsaa i nær
forbindelse med hospitalets særskilte interesser, men i
erkendelse af den store nytte, sygestuerne kan frembyde
for de studerende, har det altid været paalagt overmedicus
og siden 1829 tillige overkirurgen som embedspligt at holde
kliniske foredrag, og da saavel generaldirektøren for ki
rurgien som en af det medicinske fakultets professorer er
faste medlemmer af direktionen, staar det i deres magt
at ordne disse foredrag saaledes, at de kommer i forbin
delse med den teoretiske undervisning, som til de stu
derendes uddannelse anses mest gavnlig. Om det end
maa anses for en heldig omstændighed, naar overlægen
tillige er universitetslærer, indser direktionen dog ikke
nødvendigheden deraf, da der i direktionens sammensæt
ning haves en garanti for, at den kliniske undervisning
altid vil blive skænket tilbørlig opmærksomhed, og at
det ved overlægens valg saa vidt muligt vil blive taget i be
tragtning, om han har talent til at meddele andre sine er
faringer. Direktionen tror derfor paa det stærkeste at
maatte fraraade den foreslaaede forening af den kliniske
lærers og overlægens embede. Forsaavidt akademiets
og fakultetets forslag fremhæver, at den forbindelse, som
foreslaas mellem hospitalet og det medicinske fakultet,
allerede bestaar med kirurgisk akademi, bemærker hospi
talsdirektionen, at efter hospitalets fundats § 30 skulde
overlægerne ansættes af direktionen paa 6 aar, hvilket
ogsaa bestandig er sket, indtil det ved resolution 14. sep
tember 1819 paa kancelliets forestilling blev bestemt,
at denne bestemmelse ikke kunde bestaa med forordnin
gen om kirurgisk akademi, hvorefter professorerne ved