203 / 234
190
paa den af akademiet og fakultetet foreslaaede lovbefalede
forbindelse mellem den kliniske lærestol ved fakultetet
og overmedikatet, hvorimod man vel kan vente, at den
i almindelighed dog gavnlige forbindelse fremdeles som
hidtil vil, saa vidt omstændighederne tillader det, befor
dres enten derved, at professoren i kliniken bliver hospi
talslæge, eller at hospitalslægen udnævnes til professoratet,
uden at dette imidlertid skal medføre nogen nødvendighed
for at beholde hin lærepost ligesaa længe han er professor
i kliniken, hvorimod han, enten naar han ønsker det, eller
hospitalsdirektionen ikke efter de befalede 6 aar vil fornye
hans udnævnelse, afgaar fra bemeldte lægepost uden at
opgive docentposten.
Derimod behøver direktionens forslag om overkirur
gen ikke at afgøres under denne sag, hvorimod man for
beholder sig i tilfælde af vakance ved kirurgisk akademi
at ytre sig nærmere herom. Det viser sig, at der paa
dette punkt har været uenighed mellem
Ørsted,
der var
for direktionens forslag, og
Stemann,
der som sædvanligt
holdt med akademiet.
Angaaende de specielle kliniker paa Frederiks hospi
tal og almindeligt hospital bemærker pluraliteten i kolle
giet med
Stemann
som fører: Det er af højeste vigtighed,
at der holdes gode kliniske forelæsninger og øvelser, men
det kan kun opnaas i store hospitaler med mange syge og
alle sygdomme. Studiet blomstrer kun ret, hvor der er
s t o r e hospitaler, ikke ved smaa universitetssygehuse.
Ikke at sørge for, at Københavns store hospitaler ved
lovbestemmelse benyttes, vil derfor ikke kunne forsvares,
»og en i den henseende imod de allerede værende syge
vist formentlig dog utidig ømhed turde være en mis
kendelse af de pligter, man skylder tilkommende syge og
efterslægten«.
(Ørsted
har her gjort indsigelse, men
Stemann
holder bestemt paa ordlyden som formentlig
overensstemmende med det i kancelliet vedtagne, men
ialt fald som hans individuelle mening). Til at holde disse
forelæsninger og til at lede disse øvelser kan i reglen ingen
være bedre skikket end de ved hospitalet ansatte læger,
hos hvilke ikke alene den dertil fornødne videnskabelige,
men ogsaa en høj grad af praktisk dygtighed altid vil
fmde sted og, som nøje kendte med de indlagte patienters
sygdommes specielle beskaffenhed, sikrest og hurtigst
kan vælge de subjekter, hvis momentane tilstand bedst