KirurgiskAkademisHistorie

i betragtning, at kirurgiens fremme koster staten

saare lidet. De fleste og vigtigste embedsmænd

ved akademiet er lønnede af embeder, der er akade-

miet uvedkommende, og det eneste faste rejse

stipendium er givet af privat mand og tilfalder kun

hvert niende aar en kirurg«.

Da der stod 4 stemmer for, at

Jacobsorts

søgning ikke skulde anbefales mod 3 stemmer,

satte

Schumacher

sagen igen i cirkulation. Det

viste sig, at

Fengers

forsvar ikke havde gavnet —

tvertimod!

Callisen

skrev nemlig:

Fenger

synes

mig ikke at se denne sag fra den rigtige side eller

er misledt af supplikanten. Efter de oplysninger,

han nu har, synes det ham, at akademiet har

handlet fuldstændig efter sin pligt og fortjener

ikke hr. livkirurgens bitre bebrejdelser. Interims-

reservekirurger er ikke embedsmænd sanktioneret

af kongen eller kancelliet. Vilde

Jacobson

have

høstet frugt af akademiets løfte, saa burde han

ved den første vakance i reservekirurgikatet have

søgt denne post, og da først kunde akademiet

have opfyldt sit løfte. Dette gjorde han ej, for

han vilde forene tre gager i sin person. At fore-

slaa en interims-r eservekirurg, hvis tjeneste er kun

temporær og ikke giver vis adgang til at blive

virkelig reservekirurg, vilde have været lovstridigt

og urigtigt. A f disse grunde gaar han over til den

mening, at

Jacobsons

ansøgning ikke bør paa-

tegnes af akademiet, men at det siges ham, at da

hans ansøgning indeholdt adskillige data, hvori

akademiet ikke kunde være enig med ham, saa

vilde man oppebi, at den blev sendt akademiet

til erklæring, »da man allerund. skulde indberette

det vidnesbyrd hr.

Jacobson

kunde fortjene«.

Kun

Fenger

fandt anledning til at skrive ud