46 / 234
37
deres mening taler derimod. Den første og vig
tigste grund synes dem at være, at det er i Køben
havn, de danske staters hovedstad, hvor dog
upaatvivieligt intet andet sprog bør fortrænge det
danske, saa længe de danske tilhørere ikke ønsker
forandring. Mange af dem forstaar vel tysk saa
vidt, at de kan læse det, uden derfor at kunne
følge en mands tanker, der taler det flydende fra
katedret. Endvidere forekommer det dem, at det
maa kunne antages, at enhver kultiveret holstener
(ti kun for deres skyld er forandring tænkelig) kan
det sprog, til hvis læreanstalt han rejser for at
udvide sine kundskaber, i det mindste bør han
lære det, naar han vil tænke engang i tiden at
kunne ansættes i landets embeder, og embederne
i de tyske til Danmark hørende provinser er ikke
saa mange, at alle holstenerne, som opholder sig
her for at studere, kan vente blot der at tilbringe
deres dage. Det er heller ikke til nogen nytte, at
enkelte forelæsninger holdes paa tysk, da de fleste
holdes paa dansk, og holstenerne derfor alligevel
er nødte til at lære dansk for at forstaa disse fore
læsninger. »Endnu tillades det os at anmærke, at
de grunde, som maatte have bestemt vores forrige
og elskede lærer, etatsraad
Callisen,
til at holde
sine forelæsninger paa tysk, nu for største delen
synes at mangle, da en saa stor mængde af danske
studenter nu fremfor den tid applicerer sig til læge
videnskabens studium i almindelighed og kirur
giens i særdeleshed«. Adresserne fik omtrent lige
mange underskrifter, den tyske 88, den danske 91.
I Akademiets møde 25. november 1805 blev
Heiberg
som omtalt irettesat, og man drøftede
derpaa sagen.
Callisen
opstillede to alternativer:
at det strax bekendtgjordes paa tavlen, at de