52 / 234
43
G r u n d e n e f o r a t n o g l e t y s k e f o r e
l æ s n i n g e r f r e m d e l e s s o m h i d t i l m a a t t e
v e d b l i v e , kan anses at være:
a) at akademiets fundation, som udgør dets lov, er
udstedt baade paa dansk og tysk, nemlig under 22. juni
1785 og 25. august 1786 til bevis om: at indretningen er
bestemt til at gavne saavel de danske som tyske under-
saatter og deri befales: at forelæsninger og examina skal
afholdes e n t e n i det danske e l l e r tyske sprog, hvilket
giver collegio académico frihed til at dele videnskaberne,
efter dertil given anledning, mellem disse tvende sprog,
men ikke til at udelukke noget af dem.
b) at fra akademiets stiftelse indtil min, etatsraad
Callisens
aftrædelsesdag fra professoratet er paa akade
miet holdt baade danske og tyske forelæsninger, hvilket
vel saaledes kunde vedblive, da akademiet har blandt dets
lærere prof.
Schumacher,
som er født i Holsten, og prof.
Giesemann,
der er det tyske sprog lige saa mægtig som det
danske, og det saa meget mere som prof.
Giesemann
efter
vor formening kan anses at være tildelt min etatsraad
Callisens
partes, ej alene som docent, men ogsaa som tysk
docent.
c) at det kan anses skadeligt for de danske studerende,
om de tyske forelæsninger bliver rent' afskaffede, ti ved det
modsatte vinder de mere styrke i dette sprog, hvori dog faa
eller maaske ingen af dem kan anses at være aldeles ukyn
dige, og hvori de dog maa læse bøger, siden vi ikke ejer een
eneste lærebog i det danske sprog, som kan fremme dem
i deres studier.
d) at det kan synes særdeles haardt og ubilligt mod de
studerende fra Holsten, om de tyske forelæsninger nu skulde
aldeles ophøre. Efter de nugældende ’anordninger skal
holstenerne studere og lade sig examinere her i Landet,
og de fleste kommer hertil uden at kunne det mindste
dansk, og hvad enten de er permitterede hertil fra regi
menterne eller de studerer her for egen regning, eller de
antager smaa forretninger til soutien, saa længe de stu
derer her, maa de anvende og tabe 3— 6 maaneder paa at
lære saa meget dansk, at de med nytte kan følge danske
forelæsninger.
e) at saavel en del af de holstenske som fremmede
studerende derved vilde afholdes fra at søge vort akademi;
og selv fremmede begyndere kan dog være til nogen nytte