

48
adresse, at forholdene var helt forandrede, idet
det overvejende antal af studerende efterhaanden
blev danske, medens antallet af holstenere aftog.
Medens saa at sige alle kendte kirurger i slutningen
af 18. aarhundrede og begyndelsen af 19. aar-
hundrede var holstenere, hørte dette snart op, og
det varede ikke længe, før alle var danske, og der
var midt i 19. aarhundrede kun meget faa kendte
danske læger, der var holstenere. Samtidig fik
det danske sprog større og større betydning, men
ikke desto mindre lykkedes det
Callisen
ved sin
autoritet at sætte igennem, at der ikke blot skulde
holdes enkelte forelæsninger paa tysk, saaledes
som det var sket hidtil, men han fik mærkelig
nok kancelliet og kronprinsen med til, at der ind
førtes en betydelig udvidet tysk undervisning paa
akademiet. Man indsaa aabenbart, at minoriteten
havde ret, naar man paastod, at enkelte forelæs
ninger over kirurgi ikke spillede nogen rolle, naar
alle forelæsninger over anatomi og de andre viden
skaber holdtes paa dansk, og man fik saa ud
virket, at der skulde holdes et fuldstændigt kursus
paa tysk. Det vil med andre ord sige, at man i
stedet for at tage mere og mere hensyn til de
mange danske, tog mere og mere hensyn til de
faa tyske — selv
Callisen
siger faa aar senere,
som vi strax skal se, at der saa at sige ingen civile
holstenske kirurger var ved akademiet, men kun
dem, som regimenterne sendte ind.
Akademiet havde faaet ordre til at komme
med forslag om ordningen, og 10. april 1806 ind
sendte det indstilling underskreven af alle
(Liiders
var død 3 dage før). Som indledning oplyser man,
at de videnskaber, hvorover der holdes forelæs
ninger paa akademiet, er anatomi i forbindelse med