62 / 234
53
at to af professorerne kunde tysk nok til at holde
forelæsninger, og derfor kunde det gennemføres,
saaledes at der endog blev flere tyske forelæs
ninger end tidligere.
Det ser mærkeligt nok ud, at professorerne vil
læse paa dansk og forsvarer dette standpunkt, mens
Callisen
bistaaet af de tyske livkirurger vil trumfe
de tyske forelæsninger igennem. Det lykkes
Cal
lisen
at sætte sin mening igennem, og man kan
ikke andet end spørge sig selv, naar man kender
denne mands mange kampe for egen fordel, om
han selv kunde have nogen fordel deraf? Det er
umuligt at vide, hvad hans motiver har været,
men personlig fordel havde han deraf. Den an
tydes i flertallets forslag, at een adjunkt skulde
holde tyske forelæsninger (2. adjunkt
Fenger
kunde
ikke), og den viser sig i slutningen af akademiets
sidste indstilling: hvad der saa sker, maa man
endelig have
Callisens
svigersøn
Colsmann
for
flyttet til København, og man fik det, som vi
allerede har set1).
Akademiet ordnede forelæsningerne paa den
maade, at af to anatomiske kursus læstes det ene
paa tysk, det andet paa dansk, og hvert kursus
tilendebragtes saaledes i 2 aar; paa lige maade
læstes to kirurgiske kursus. Et anatomisk saavel-
som et kirurgisk kursus blev altsaa endt i 2 aar
for den, der læste, men i et aar for tilhørerne.
Ganske klar forekommer denne ordning mig ikke, men
det synes, som om det forudsættes, at saavel danske
som tyske overværer begge forelæsningsrækker.
Vanskelighederne kom strax frem, idet inte-
rims-reservekirurg
Winkler
søgte akademiet om
b 1812 foreslog C a lli s e n at det kgl. medicinske selskabs skrifter
skulde udgives paa modersmaalet (se J o h n s s o n : Københavnske
medicinske selskaber s. 81).