55
til at plage saavel de danske studerende og de
danske lærere med tyske forelæsninger ikke var
meget holdbare!
Inden vi forlader denne periode er det værd
at omtale et stipendium, som kom de kirurgiske
studerende til gode. Det havde vist sig navnlig i
krigstiderne overordentlig vanskeligt at faa under-
og bataillonskirurgikaterne besat, ja nogle havde
været opslaaet endog i 10—12 aar uden at blive
søgt. Man forsøgte naturligvis at finde en eller
anden maade at afhjælpe dette paa, og generali-
tetet og sundhedskollegiet, hvori medlemmerne af
collegium academicum sad, udarbejdede saa et
forslag, som approberedes 8. august 1806. Det gik
ud paa, at der skulde antages 12 stipendiarier, som
skulde være indfødte, ikke under 18 aar, friske og
raske, som helst havde begyndt paa studeringerne
eller var studenter eller endelig, hvis der ikke
meldte sig nok af saadanne, saa dog personer, der
havde g jort nogen fremgang i skolevidenskaber.
Stipendiet var 100 rdl. aarlig i 3 aar udbetalt
maanedsvis. Til gengæld forpligtede de sig til der
efter at tjene i underordnede militære lægestillinger
lige saa lang tid, som de havde haft stipendiet.
De skulde særlig vejledes om deres studier af pro
fessorerne, det skulde nøje paases, at de fulgte
forelæsningerne, hvorfor de skulde have en be
stemt bænk i auditoriet, de skulde hvert halvaar
underkastes et tentamen, og artede de sig ikke
vel, kunde de faa irettesættelse eller sendes bort.
— Det omtales adskillige gange, at man ikke har
kunnet bruge stipendiarier, eller at de pludselig
var rejst bort og havde forladt studeringerne, men
sikkert har dette legat været til nytte for mange.