68 / 234
59
nedes som omtalt kun som overkirurg paa Frede
riks hospital og senere som hofkirurg, men dette
omtaler han ikke). Han søger derfor om en pension
paa 600 rbdl. Den 9. september spurgtes ham, om
han ogsaa vilde have afsked, naar han ikke fik
pension. Han svarede, at han troede, at han turde
fordriste sig til at søge om en pension efter al sin
tjeneste. »Skulde jeg have vovet for meget, idet
jeg bad om allern. beafskedigelse med pension, da
beder jeg om allern. tilgivelse og om min entledi-
gelse u d e n pension«. Kancelliet henstillede saa,
om han, der ikke havde godtgjort, at hans helbred
var saa svækket, at han ikke skulde være istand til
at forestaa sine forskellige embeder, og som ikke
var nogen uformuende mand, kunde forundes pen
sion. Den kgl. resolution faldt 2. august og af
skedigelsesdokumentet er dateret 10. august 1813:
i naade uden pension.
Hermed var
Schumachers
virksomhed ved aka
demiet forbi. Han havde virket der i mange aar,
og han havde været overordentlig flittig. Han skal
efter
Julius Petersen
have været en daarlig taler,
men han har vist dog været en god lærer.
Endnu maa jeg et øjeblik opholde mig ved
Schumachers
forhold til akademiet, ti
Julius Peter
sens
fremstilling i Biografisk lexikon maa ikke staa
uimodsagt. I denne skrives:
»Helt vel følte S. sig dog ikke i sin omfattende virk
somhed ved akademiet. I sin bestandig nærmere venskabs-
forbindelse med en af sine ældste og kæreste elever,
Her
holdt,
førtes han lidt efter lidt bort fra akademiets sær
interesser og over til det medicinske falkultets standpunkt,
og desuden var han en langt mere uafhængig, selvstændig
og af friere ideer mere gennemtrængt natur end hans
kolleger ved akademiet. Forskellen i den hele opfattelse
kom oftere frem paa ret pinlig maade; saaledes ses S. ved
/