KirurgiskAkademisHistorie

som opfattedes som den første i Danmark, hvilket

var en stor fejltagelse, da den var udført adskillige

gange over 50 aar tidligere1).

I oktober 1811 søgte han om at blive adjunkt,

men man besluttede at udsætte spørgsmaalet.

Carøe

angiver imidlertid, at han blev adjunkt 2.

september 1811, men han underskriver først sin

instrux i mødet 28. oktober 1812.

Ved

Schumachers

afgang blev

Giesemann

første

professor og hofkirurg,

Colsmann

anden professor,

men vedblev tillige at være overkirurg paa Frederiks

hospital, og

Fenger

blev tredie professor.

Giesemann

flyttede ind i professorboligen, der helt maatte

istandsættes, og han maatte efter fundatsen hvert

aar læse over anatomi. Dette fandt man imidlertid

ikke heldigt, og man fandt da ogsaa en udvej.

Derom meldes i referatet af mødet 1. februar 1816:

Uagtet prof.

Giesemann

iflg. fundationens bydende

som den, der bor paa akademiet, bør læse over ana

tomien og have opsyn med anatomia, fandt colle-

gium academicum dog, at det vilde være gavnligere

for undervisningen i almindelighed, naar professoren

som hidtil vedblev at læse over den kirurgiske pa

tologi, hvortil han var villig, naar han derved ikke i

fremtiden skulde berøves det agrement af den fri

bopæl paa akademiet, han som den ældste fandt

at have første ret til; i hvilken anledning da prof.

Colsmann,

der paatog sig at læse over anatomien,

erklærede, at han, saalænge prof.

Giesemann

levede,

frasagde sig al ret og paastand til ovennævnte

bopæl paa akademiet, imod at prof.

Giesemann

paatog sig tilsynet med ordenens vedligeholdelse

over anatomia og andre ting i akademiets bygning,

hvori sidstnævnte var villig.

1) G. Norrie: Georg Heuermann s. 138 — 143.