76 / 234
67
at beholde ham, især da erfaringen havde vist, at
denne post var saare vanskelig at besætte, og hans
grunde baade er sande og ikke indeholder nogen
overdreven fordring. Han foreslaar derfor som
paategning: »idet vi aldeles bevidner sandheden af
det her anførte, vover vi allerund. at anbefale
lektor
Thals
allerund. ansøgning paa det kraftigste,
overbeviste om den duelighed og iver, hvormed
lektoratet af ham forestaas, ligesom vi ogsaa aller
und. maa bemærke af hvilken særdeles Rigtighed
denne post er for akademiet og de studerende,
og at man ikke tør vente at beholde noget dueligt
subjekt i denne post, naar den skulde berøve samme
hans udsigter i fremtiden. Det er især paa grund af
denne sidste punkt, at vi allerund. vover at foreslaa,
at lektor
Thal,
hvis D. M. allern. maatte bevilge
dette, gives anciennitet fra den dag, han ansattes
til demonstrator chemiæ, nemlig 3. marts 1812.«
Hertil sluttede de sig alle, men
Callisen
frygtede,
at det ikke skulde lykkes. Imidlertid lykkedes det
tildels, for 10. juli 1813 resolveredes, at
Thal
fik
regimentskirurgs karakter med anciennitet fra 3.
februar 1812(?).
K ort efter gjorde
Colsmann
opmærksom paa,
at
Thal
burde udnævnes til lector chemiæ, og det
skete fra 17. juni 1813, et halvt aar efter at han
burde have været det, som
Schumacher
bemærkede.
Man gør aabenbart den forskel, at benævnelsen de
monstrator chemiæ benyttes i prøvetiden, men
lector chemiæ efter den faste ansættelse.
I begyndelsen af 1813 indstillede man om et
tillæg til
Thal,
og 20. juli 1815 bevilgede kongen
de af akademiet foreslaaede 400 rdl. s. v. som et
personligt tillæg til
Thal
fra 1. januar 1814 at regne.
Den 6. januar 1816 bestemte man efter ansøgning af
5
*