75 / 234
66
med
Giesemanns
død, snarere har en af professorerne
været syg — oplysningerne i akademiets arkiv
bliver sparsommere og sparsommere, jo længere
man kommer frem. Medens der i begyndelsen og
langt frem i tiden holdtes i det mindste et møde
hver maaned, svandt det i 1816 ind til to møder i
aarets løb, derpaa et 12. januar 1817. Det næste
møde — det bemærkes udtrykkeligt, at der ikke
var holdt noget i mellemtiden, — var 17. august
1819, og der afholdtes derefter i de følgende aar et
møde i begyndelsen af aaret forat skifte dekanatet.
Hvad der er indført i forhandlingsprotokollen er ret
tilfældigt, og det er ret kuriøst, at medens det ud
trykkelig bemærkes, at der kun refereres sager af
vigtighed, er en af de første sager, som derefter re
fereres, at man under 16. juni 1817 har skrevet til
bygningsinspektøren om at besørge istandsat et
brædt til den til akademiets port paa fortovet
løbende rendesten, — det maa have været meget
daarligt!
I 1817 fik professorerne ved akademiet ny
rang, ordinarii lige med universitetets professorer
som nr. 3 i 4. klasse, extraordinarii med nr. 8 i 5.
klasse — det sidste er uforandret den dag i dag.
Stillingen som lector chemiæ havde som om
talt voldt akademiet store vanskeligheder, men
endelig i 1812 havde man faaet
Thal
til demonstra
tor chemiæ. Han søgte snart om at sættes paa lige
fod med revisoren ved det militære medicinalvæsen
(W endt),
nemlig ved at forundes karakter og gage
som regimentskirurg, imod at give afkald paa sin
gage som reservekirurg og demonstrator chemiæ,
og han anmodede akademiet om anbefaling paa
denne ansøgning.
Colsmann
satte sagen i cirkulation
og skrev, at det maatte være akademiet om at gøre