68
Thal
at tilstaa ham et gratiale paa 100 rdl. n. v. —
Den 11. juni 1817 blev
Thal,
som allerede 1814 var
bleven overkirurg ved almindeligt hospital, titulær
professor, hvilket ikke omtales i akademiets de-
liberationsprotokol, — der var intet møde i 1
y2
aar
og referatet kan derfor være ufuldstændigt.
A f største vigtighed for akademiet var reserve
kirurgerne, paa hvem en stor del af undervisningen
hvilte, men i den periode, som vi nu behandler,
voldte krigstiden akademiet store vanskeligheder.
Hæren havde brug for mange læger, og der var
ingen andre steder at tage dem fra end fra akade
miet. Det begynder med, at overdirektionen for
feltmedicinalvæsenet, hvori paa det tidspunkt af
læger sad
Tønder, Falkenthal
og
Herholdt,
kommu
nicerer 14. juli 1812 en kgl. resolution:
1) Naar en af de ved det kirurgiske akademi staaende
4 reservekirurger efter rekvisition er bleven ansat som
tjenstgørende regimentskirurg ved armeen, akademiet
da ikke lader saadan post staa vakant, eller besætter den
ad interim med en uexamineret, saa længe der i armeen
er examinerede bataillonskirurger med 1. eller 2. karakter
for kirurgisk examen, og at naar grundene iøvrigt er lige,
saadanne examinerede bataillonskirurger maatte komme i
fortrinlig betragtning til vakante reserve-regiments-kirur-
gers poster ved akademiet.
2) At H. M., saa længe krigen varer, vil gagere 6
extra bataillonskirurger, som maatte være examinerede
og have enten 1. eller 2. karakter til examen, at disse for
pligtes til at opholde sig her ved akademiet for at fortsætte
deres studeringer og udvide deres erfaring ved at frekven
tere hospitalerne, paa det at de, naar fornødent, enten
kan afgaa til de poster, der bliver vakante ved de virkelige
bataillonskirurgers forflyttelse til reserve-regiments-ki-
rurger ved akademiet eller og andetsteds hen, hvor armeen
for en tid maatte behøve flere bataillonskirurger, end der
er ansatte ved regimenterne. Valget af dem, der af disse
reserve-regiments-kirurger saavelsom af extra-bataillons-