69
kirurger skulde efter rekvisition udkommanderes, maatte
bero paa akademiets bestemmelse, og maatte reserve
kirurgernes anciennitet som regimentskirurger begynde fra
den tid af, da de blev udkommanderede, ligesom de ogsaa
saa længe, de gjorde tjeneste, nød regimentskirurgs gage
og emolumenter. — Disse 6 extra bataillonskirurger
maatte, naar de var tjenstgørende, nyde bataillonskirurgs
gage og emolumenter, men saa længe de opholder sig ved
akademiet alene gagen.
Bestemmelsen lød meget godt, men der var
vist altid brug for alle de læger, der kunde faas,
saa der næppe nogensinde var extra bataillons-
kirurger ved akademiet.
I februar 1813 bestemte akademiet at indstille,
at reservekirurgerne skulde have gage og anciennitet
lige med de yngste regimentskirurger, men 1. maj
1813 meddelte generalkommissariatskollegiet, at
efter at man havde indhentet erklæring fra over
direktionen for det militære medicinalvæsen, havde
man indstillet til kongen, at saalænge akademiet
indstillede og kancelliet gjorde forestilling om reser-
vekirurgposterne, maatte de stricte betragtes som
civile personer og først anses for at henhøre under
militæretaten, naar de blev ansatte som virkelige
regimentskirurger ved armeen; at det synes upas
sende, om disse i deres civile stilling blev tillagte gage
og rang, som de først ved indtrædelsen i militær
etaten kunde gøre fordring paa; at det desuden vilde
være et virkeligt tab for tjenesten, naar reserve
kirurgerne ved akademiet blev saaledes aflagte, at
denne plads ikke længere kunde efter sin natur be
tragtes som en befordringspost, og disse sandsyn-
ligen ej vilde attraa at gaa videre, naar de som
civile mænd allerede var i besiddelse af regiments
kirurgs rang, gage og emolumenter. Derefter havde
kongen under 25. april resolveret: Det kirurgiske