70 / 234
61
miets betænkning over en ansøgning fra
Schu
macher
om igen at indtræde i akademiet med hans
forrige anciennitet uden gage, dog at ham med tiden
maatte overdrages generaldirektoratet. Akademiet
svarede, at da
Schumacher
frivilligt havde trukket
sig tilbage og hans plads var tildelt andre, vilde hans
indtræden medføre megen vanskelighed, dels fordi
akademiets medlemmer maatte træde tilbage og
deres avancement standses, dels fordi flere direk
tioners fundationer er derimod, ligesom det ved
examen vilde forvolde en ikke ønskelig forandring
og endelig at fundationens § 1 giver proff. ordinarii
haab om at succedere hinanden.
Dengang blev
Schumacher
ikke professor, men
han forsøgte igen, da
Giesemann
døde 1819, men
akademiet henholdt sig i sin skrivelse af 17. marts
1819 til sin tidligere skrivelse og indberettede, at
man direkte til kongen havde sendt indstilling om
den ved
Giesemanns
død ledige post. Et halvt aar
efter blev
Schumacher
professor ved universitetet!
Ved
Winslows
død var
Schumacher
altsaa bleven
ældste professor og fratraadte dermed sin post
som overkirurg paa Frederiks hospital,
Giesemann
rykkede op til anden professor, medens 1. adjunkt
Colsmann
blev tredie professor og overkirurg paa
Frederiks hospital.
Paa samme tid opnaaede man, at der fastsattes
en lønning til proff. ordinarii. Man drøftede gen
tagne gange, om man skulde søge kongen om løn
ning, og det besluttedes tilsidst at søge om gage
baade til ordinarii og til extraordinarii, men saa
meget opnaaede man ikke. Den kgl. resolution af 9.
maj 1811 gik ud paa, at kongen af sin kasse vilde
yde 1,800 rdl. til proff. ordinarii, og disse blev
fordelt ligelig, saa at hver af professorerne fik 600