69 / 234
60
en vakance i reservekirurgikatet paa Frederiks hospital
1799 varmt, men forgæves mod de andre at have støttet
den jødiske kirurg
Henriques’
kandidatur-------------------- 2 aar
efter fik han dog sin protegés udnævnelse trumfet igennem.
»Fordomme« mærkede han vist adskilligt til ved akademiet,
og fri for kanter var han ikke s e lv --------------- «
Julias Petersen
benytter her som altid enhver
lejlighed til angreb paa kirurgerne, men som vi
allerede har set, er hans fremstilling
af Schumachers
kamp for jøden ganske forkert, han er ikke en
smule mere eller mindre »fordomsfri« end alle de
andre. Og hvad andre fordomme stødte han paa
ved akademiet? Ja, da han, medens han endnu var
adjunkt, ved
Hennings
’ død vikarierede ved exa-
men, kom han ikke til at deltage i bestemmelsen af
kandidaternes hovedkarakter, medens han selv
følgelig gav karakter i de fag, hvori han examinerede.
Herover blev han vred og maaske med rette, men
udover dette, har jeg ikke fundet nogetsomhelst
tegn paa, at han nogensinde har været uenig med
de andre.
Naar
Jul. Petersen
siger, at
Schumacher
lidt
efter lidt førtes bort fra akademiets særinteresser
og over til det medicinske fakultets modsatte stand
punkt, saa havde det medicinske fakultet for det
første sine særinteresser lige saa godt som akade
miet, det var blot paa dette tidspunkt en langt
ringere undervisningsanstalt end akademiet, men
det er ganske urigtigt, at
Schumacher
droges mere
og mere til fakultetet — det gjorde han ikke, før
akademiet paa det bestemteste havde frabedt sig
at faa ham igen! Denne episode synes at have
været
Julius Petersen
ubekendt, men hermed for
holder det sig saaledes:
Den 17. april 1817 forlangte kancelliet akade