at der ved det kirurgiske akademi skal indtil
videre holdes følgende forelæsninger saavel i det
danske som tyske sprog nemlig over anatomi i
forbindelse med fysiologi, over kirurgi og dens
enkelte dele, over den militære medicin, samt at
der derhos i begge benævnte sprog gives under
visning i begyndelsesgrundene i »Desectionen«, ban
dagernes anvendelse m. v. — Efter eet aars forløb
har akademiet allerund. at indberette, hvormange
tilhørere har bivaanet de tyske forelæsninger samt
navnlig at opgive, hvor mange holstenere og
fremmede har bivaanet de danske.
Saaledes genindførtes de tyske forelæsninger
ved akademiet, og de hørte vistnok aldrig op mere,
ti
D jørup1)
fortæller, at de holdtes i hans tid, og
han var reservekirurg til 1836. Den indberetning,
som akademiet efter et aars forløb skulde afgive,
opsatte man, — og saa glemte man den vistnok,
for jeg har ikke fundet noget om den senere.
Der er noget underligt ved denne sag, noget
ulogisk. Paa en maade kan man sige, at det var
ganske naturligt, at der holdtes tyske forelæs
ninger, naar man forlangte, at holstenerne skulde
studere i København, men saa maatte man ogsaa
gennemføre at lade dem faa hele deres undervis
ning paa tysk, men det var jo slet ikke tilfældet,
og havde navnlig ikke været det, siden
Hennings
var død, for efter den tid var det kun
Callisen,
der læste tysk og søgte at besmykke det med, at
ogsaa de danske havde godt af at høre tyske fore
læsninger, da deres bøger var tyske. Nutildags
maatte
Callisen
herefter holde paa forelæsninger
ikke blot paa tysk, men ogsaa paa engelsk og
fransk — de stakkels professorer! Skæbnen vilde,
1) M. D jø m p : Nogle bemærkninger om det kgl. kir. akadem i og
dets betydning som læreanstalt. Ugeskr. f. Læger 18 76 s. 394.
52