54 / 234
t
45
at kunne være noget argument for ogsaa at holde tyske
forelæsninger, ti kandidaten vinder derved en lethed i at
kunne forklare sig og kan da des bedre vise sine kundskaber,
naar han ej behøver at lade sig genere af sproget.
f) at det vel ikke kan anses som noget væsentligt
motiv for tyske forelæsninger: at der ingen lærebøger
haves paa dansk.
g) at da et større antal af holstenerne erholder kirur
giske embeder i Danmark og Norge end i Holsten, kunde
det maaske være saare nyttigt for dem at forskaffes saa
megen øvelse som muligt i det danske sprog.
Disse er de grunde for og imod denne sag, som vi
fordrister os herved allerund. at underkaste D. K. M.’s
allerh. bedømmelse til forventende allern. resolution: om
det er D. M .’ s allern. villie, at de tyske forelæsninger ved
akademiet skal som hidtil vedblive, i hvilket tilfælde vi
forannævnte: etatsraad
Callisen
samt livkirurgerne
Boden
-
dick, Liiders
og
Hoffmann
beder allemnd.: at det maatte
allern. befales, at een professor og een adjunkt eller re
servekirurg skal holde forelæsninger resp. over kirurgien
og anatomien i det tyske sprog: eller om dette sprog skal
udelukkes fra akademiets undervisning.
Undertegnede prof.
Giesemann
tillader sig iøvrigt
allerund. at tilføje: at saafremt D. M. allern. maatte be
fale, at tyske forelæsninger skal holdes ved dette akademi,
er han villig at besørge disse partes.
I kancelliet har der været nogen meningsfor
skel dog næppe om realiteten men om motiveringen,
for det ses, at den først skrevne koncept er kas
seret, idet den er overstreget, og der er skrevet
en ny, men begge slutter sig til majoriteten.
Kancelliet skønner ikke rettere, end at de
grunde, som anføres af det kirurgiske akademis
pluralitet, blandt hvis medlemmer etatsraad
Cal
lisen
befinder sig, er meget overvejende. Især
synes den omstændighed mærkelig, at det ved
frd. af 25. august 1786 for hertugdømmerne er
befalet: at enhver, der vil befordres sammesteds
til kirurgiske embeder, skal være pligtig til at