42
vor pligt: ikke at deltage i en forandring, som, efter vor
formening, er afvigende fra akademiets første indretning
og skadelig i sine følger.
Derimod holder undertegnede: prof.
Winslow,
prof.
Schumacher
og prof.
Giesemann
det for billigt, ærefuldt
for landet og landets sprog, og ikke skadeligt for de stu
derende: at de offentlige forelæsninger ved akademiet
bliver afholdt paa dansk, ligesom ogsaa vi holder det for
vor pligt: ikke at tiltræde en mening, der er stridende mod
vor overbevisning.
Denne forskellighed i mening hos akademiets med
lemmer har hastigen udbredt sig mellem alle studerende;
man har taget ivrig del i denne sag; man har delt sig i
partier og hvervet underskrifter, i hvilken anledning
akademiet har modtaget to ansøgninger, hvoraf den ene
er underskrevet af 91, som forlanger de tyske forelæsninger
aldeles afskaffede, og i den anden, underskreven af 88,
ønskes: at nogle tyske collegia, som hidtil, fremdeles
maatte vedblive. Begge ansøgninger hoslægges in originali.
Akademiets egen reservekirurg
Heiberg
har tilladt sig
ogsaa at underrette publikum om denne sag og ladet ind
rykke i bladet: Dagen et for hele akademiet og især for
enkelte medlemmer deraf højstfornærmende avertisse
ment, som iligemaade allerund. findes hoslagt. Paa denne
Heibergs
bekendtgørelse er fulgt en del andre og flere deraf
kan ventes. Andre uordner har jeg etatsraad
Callisen
haft
lejlighed til at standse. Saaledes finder undertegnede
samt livkirurgerne
Bodendick, Luders
og
Hoffmann
for
nærværende tid den fred og orden, hvorved akademiet
hidtil har udmærket sig, forstyrret, og uenighed, parti-
aand og urolighed udbredt blandt de studerende; hvori
mod undertegnede: proff.
Winslow, Schumacher
og
Giese
mann
ikke finder nogen ufred eller uorden herved tilveje
bragt, da forelæsningerne har nu som før deres gang og
besøges flittigt af rolige og agtpaagivende tilhørere.
Da imidlertid alle forsøg til ved en enig og fast be
slutning af akademiet at gøre ende paa denne ubehagelige
sag har været frugtesløse, saa holder akademiet det for
pligt at indstille til D. M.s allern. befaling: hvorledes i
denne henseende for fremtiden skal forholdes.
Yi beder derfor allerund. om tilladelse til korteligen
at anføre de grunde, som for og imod den benævnte sag
maatte findes.