

tyske forelæsninger ifølge fundatsen fremdeles
skulde vedblive, og at prof. N. paatog sig disse
forelæsninger, eller saa snart muligt gennem kan
celliet at indgive en ansøgning til kongen, hvori
ikke alene grundene for og imod den intenderede
forandring maatte anføres, men ogsaa fornævnte
ansøgninger, Dagen og andet denne sag ved
kommende maatte tilføjes, om befaling, hvorledes
i denne sag skal forholdes. En lignende deduktion
med bilag maatte da ogsaa til kronprinsen ind
sendes. Det første af disse forslag blev ikke an
taget, men det sidste »og til dette fald havde etats-
raad
Callisen
affattet en intimation eller indledning
til forestillingen, som blev oplæst og bifaldet, hvor
efter grundene for og imod sagen skulde tilføjes
efter cirkulæret.
Giesemann
forlangte tilføjet, at
han var villig til at læse paa tysk, hvis det for-
langtes.
Da
Heiberg
havde faaet sin røffel, plejedes
aabenbart strax raad mellem de danske studerende,
og man forfattede en ny og udførligere skrivelse
til kronprinsen. Baade den og den tidligere adresse
er skrevne med samme haand, vistnok
Withusens,
og denne sidste adresse, der er dateret 30. no
vember 1805, er underskrevt af en stor mængde,
først af de 4 reservekirurger, hvoraf
Withusen
var
den ældste,
Heiberg
den næstyngste.
De begynder i dybeste underdanighed men
tillige med sønlig og frimodig tillid at anraabe
Danmarks ædle kronprins om beskyttelse og bi
stand. De er alle indfødte danske, deres konge
og videnskab tro. Deres videnskab er kirurgien,
en videnskab, H. M., Deres kgl. fader først gav
værdi og karakter i Danmark. I aaret 1787 (!)
stiftedes det kgl. kirurgiske akademi, hvor saa
38