48 / 234
39
mange hæderlige embeds- og videnskabsmænd
har modtaget deres kundskaber og dannelse. Da
dette blev stiftet, gaves der i Danmark næsten
ingen dansk kirurg. Kirurgien var dengang saa
ringeagtet, at ingen dansk student, som i de andre
videnskaber saa vejen til lykke og hæder aaben
for sig, vovede at betræde dens tornefulde sti.
Den udøvedes derfor kun af tyskere, og selv de
mænd, som før denne periode havde udmærket sig
i kirurgien, var tyskfødte. Derfor findes i akade
miets fundats en paragraf, som byder, at forelæs
ningerne skal holdes enten paa tysk eller paa
dansk. Men næppe var akademiet stiftet, og dets
hæderlige velgørende indretning bekendt, førend
danske studenter, der følte kald hos sig for læge
videnskaben, begyndte at deltage i dets forelæs
ninger og at søge kirurgisk embede. Paa denne
maade blev det muligt at opfylde forordningens
bud, som siger, at kun danske studenter kan blive
reservekirurger, hvorfra de siden afgaar til den
danske armé som regimentsfeltskærere. (Dette
staar der ikke noget om i forordningen!). Det
varede heller ikke længe, inden akademiet fik
danske lærere og danske forelæsninger. »Som en
levning og erindring af hin tids trang var man
vant til at anse hr. etatsraad
Callisens
forelæs
ninger, der vedblev at være tyske. I betragtning
af hr. etatsraadens høje alder, den lange vane, og
fordi han som kirurg var agtet af de studerende,
modtog man ikke hans tilbud, han for en del aar
siden gjorde sine tilhørere at give sin undervis
ning paa dansk; man troede at lette den gamle
mand sit arbejde ved at lade ham tale sit moders-
maal«. Da han nu i sommer havde nedlagt sit
embede, forsvandt det sidste spor af hin ydmygende