44 / 234
35
endelig ro over denne stilling, hvor der allerede
havde været saa mange lærere.
Med
Callisens
afskedsforelæsning den 29. marts
1805 var den sidste forelæsning paa tysk holdt
paa akademiet, men dette syntes
Callisen
og
Bo-
dendick
ikke om, og om efteraaret rejste de spørgs-
maalet og fremkaldte derved en meget hæftig
strid. Det var det nationale spørgsmaal, der kom
i forgrunden, og det viste sig strax, at der ikke
alene var strid mellem bestyrelsens medlemmer,
men ogsaa mellem de studerende. Paa den ene
side stod
Bodendick
og
Callisen
sekunderet af de
andre livkirurger, paa den anden side stod profes
sorerne, der alle tre vilde have eneret for det
danske sprog.
Efterat sagen.havde været drøftet i et cirku
lære, spurgte
Giesemann
ved forelæsningerne de
studerende om deres mening, idet han sagde, at
han helst vilde holde danske forelæsninger. Til
hørerne sluttede sig dertil, men saa skete det
samme, som rimeligvis vilde ske i vore dage i
saadanne tilfælde, en modstander deraf begyndte
at samle underskrifter paa en adresse, hvilket
fremkaldte en modadresse og et lille inserat i en
avis, Dagen, for 11. november 1805. I dette for
taltes, at baade
Giesemann
og
Schumacher
havde
fortalt deres tilhørere, at
Callisen
og
Bodendick
vilde have, at i det mindste en af forelæsningerne
burde holdes paa tysk. »Det er virkelig meget
oprørende at høre, at to mænd, som har nydt
saa meget godt i Danmark, kan vise en saadan
ligegyldighed for Danmarks sprog. Hvad kan vel
tænkes billigere, end at tyskere, som vil betjene
sig af de frie forelæsninger paa kirurgisk akademi,
lærer i det mindste saa meget dansk, at de kan
3*