187 / 646
178
Bidrag' til Københavns Topografi,
og dette bekræftedes ogsaa ved Undersøgelserne, saavel
paa Ø r s te d s vej, hvor der fandtes ca. 1 Fod tydelig
vandret lagdelt Dynd og Grus, som navnlig ved Sophie-
vej, hvor det faste Ler laa i Kote 10,3 under 0,7 Fod
Sand og 0,7 Fod dyndagtigt Muld, der gjorde et bestemt
Indtryk af at være aflejret i Vand.
1 Følge sine Bundkoter kan den nordlige Sænkning
kun være et Høj v a n d s lø b , ligesom ved den vestlige
Aas, og naar Aaen i vore Dage har haft sit Løb her,
skyldes det, at Hovedløbet er blevet spærret ved en
D æ m n in g ved Bill ow s vej. Denne Dæmning var dog
ikke høj nok til at stemme for Vandet ved Foraarshøj-
vande, og paa flere Kort, bl. a. paa en af Landkadet
ternes Opmaalinger fra 1741x), ser man, at Dæmningen
var forsynet med et Overfald, der kunde lade Højvandet
løbe over i det gamle Aaleje. Dette holdt sig derfor
fugtigt langt ned i Tiden og kaldtes S v a n em o s e n eller
S v a n e h a v e n 2). Længere mod Øst blev Aalejet ben
3
rttet
ved Udgravningen af den sydlige Grav for Christian
IV’s L a d e g a a r d s s k a n s e . Samtidig fremstod det Vand
løb, der existerede til vor Tid under Navnet R o sen -
a a e n , fra Ladegaarden mod Syd, vest om Vodrofgaard,
langs Gamle Kongevej og Viktoriagade, i en Bue ned
til Stranden. Det var oprindelig en Fæstningsgrav for
de Udenværker, hvoraf Ladegaardsskansen var en Del,
og det er altsaa ikke en Levning af Ladegaardsaaens
ældste Løb.
Den Sænkning i Terrainet, hvori S ø e rn e nu ligge,
ha r sin mindste Dybde ved Østerbrogade, hvor den tid
ligere ogsaa var smallest, idet der her paa den østlige
Side er foretaget en ikke ubetydelig Afgravning i 1725,
da Søerne fik deres nuværende regelmæssige Form.
x) Fr. V’s Atlas, 36. Bd., Nr. 17.
-)
K. D. I. 715.