Dette fremgik ogsaa tydeligt af selve Fyldmassen i
G y ld e n lø v e s g a d e , den gamle saakaldte » P e b lin g e
dam« o: Peblingedæmning. I Brøndene ved Nørre Sø
gade og Søpavillonen viste det sig, at de nederste Lag
bestod af en fed, sort ublandet Muld. I den førstnævnte
Brønd afsluttedes denne Opfyldning med et 4 Tommer
tykt Lerlag, hvis Overflade laa omtrent i Kote 14,8, i
den anden Brønd genfandtes Laget i Kote 13,7. Alle
Spor af Lagdeling i Opfyldningen hældede svagt, ca.
1 : 12, ud mod St. Jørgens Sø, og man fik Indtrykket
af, at man befandt sig nær ved den oprindelige Dæm
nings Sydside. Lerlaget repræsenterer utvivlsomt Dæm
ningens æ l d s te V e jb a n e ; thi Ler var, som det ogsaa
er set i andre gamle Vejbaner i Byen, bl. a. i Voldgaden
og i den gamle Helsingørsvejx), i en vis Periode, indtil
omtrent Aar 1600, et af de mest brugte Vejmaterialer.
Over dette Lag var Dæmningen forhøjet med en Fyld,
der bl. a. indeholdt røde Murbrokker, og denne Opfyld
ning afsluttedes ligeledes med et 4 Tommer tykt Ler
lag, hvis Overflade ved N ø r r e S ø g a d e laa i Kote 16,5,
ved Søpavillonen i 15,7. Denne Vejbane kunde følges
paa hele Strækningen mellem de to Brønde. Lidt vest
for Brønden ved Søpavillonen forsvandt den, hvilket
stemmer med, at Dæmningen efter ældre Kort her
bøjede noget mod Nord. Ogsaa fra Nørre Søgade mod
Øst kunde denne Vejbane følges; i Brønden mod Vest
for K l a m p e n b o r g b a n e n s S t a ti o n laa dens Over
flade i Kote 16,5. Langs Aaboulevarden lykkedes det
ikke at paavise Vejbanen tydeligt, men ud for Jakob
Dannefærds Vej (se Fig. 4) og ved den nye Gade øst
for denne Vej laa der paa det naturlige Terrain en ca.
2 Fod høj Dæmning af Muldjord med Overfladen omtrent
184
Bidrag til Københavns Topografi.
*) Fra d. u. Kbh. p. 18.