Bidrag til Københavns Topografi.
187
Ved C h r i s t i a n IV ’s Opstemningsarbejder efter 1619,
da Byen havde overdraget ham Søerne, som skulde
»være og blive Byens Grave«, naaede Vandstanden i
Peblinge- og Sortedamssøen 16—17 Fod over daglig
Vande, hvilket bl. a. fremgaar af B o th s og Bosen -
k jæ r s Undersøgelser henholdsvis ved Nørreport1) og
ved Gothersgade2) og af Søernes Kontur paa Kort fra
det 17de Aarhundrede.
Ved Søernes B e g u le rin g i 1725—27, da de fik
deres nuværende regelmæssige Form, naaedes endelig
deres højeste Vandstand, 18 Fod over daglig Vande. I
1813 forøgedes de omliggende D o s s e r in g e r til Kote 20,
altsaa 2 Fod over Flodemaal for at hindre et Højvande
i at oversvømme de omliggende Haver3).
Syd for Peblingedæmningen var Dalen i den ældste
Tid sædvanlig Engbund; kun nærmest ved Gamle Konge
vej fandtes en lille Sø, St. J ø r g e n s Sø, der tjente
Byen som Fiskevand, og hvis Niveau ikke kan have
været højere end 4—5 Fod over daglig Vande. Det
holdtes i 1587 opstemmet ved en Sluse i Vej dæm
ningen1). Om Vinteren i nævnte Aar havde Forstan
deren i St. J ø r g e n s H o s p i ta l opstemmet Vandet saa
højt, at det gik over Vejdæmningen. Da det oprinde
lige Terrain vest for Søen, hvor Hospitalet har ligget
umiddelbart nord for GI. Kongevej, ikke er højere end
ca. 9 Fod over daglig Vande, og Opfyldningen den Gang
næppe ha r højnet det meget, have vi heri et Maal for
Dæmningens Maksimumshøjde paa denne Tid. I 1884
fandt B o t h 5) ved Kloakarbejder i Gamle Kongevej en
B ro over Søens Afløb ud for Nr. 19, hvis Brodække
6 Both: Indberetning i Ingeniørkorpsets Tegnearkiv I —2—40.
*) D. u. Kbh. p. 29.
3) Kort i Ingeniørkorpsets Tegnearkiv I—4—4.
4) K. D. I p. 550.
5) Nationaltidende 1884, Nr. 1841.
13*