192 / 646
Bidrag til Københavns Topografi.
183
at den fælles Adgangsvej fra GI. Kongevej til Reber-
banerne og Slagterboderne spærres. Mulig er Vejen det
nuværende B a g e r s træ d e , der endnu i 1784 var en
cul de sac fra Vesterbrogade. Aaløbet dannede vistnok
Grænsen mellem K a lv e h a v e n , der i 1619 blev over
draget til Kongen, og V e s te r F æ lle d , som stedse var
i Byens Eje; i Jordebogen af 1620 opgives Slagteboderne
at ligge />paa Byens fri Grund«, altsaa formodentlig vest
for Aaen paa nuværende Vesterbros Torv.
Hermed er Spørgsmaalet om Aaens Hovedløb be
handlet saa udtømmende, som det for Tiden lader sig
gøre, og jeg skal derefter gøre Rede for mine Undersøgelser
af Højvandsløbet og Søerne.
2. Søernes Oprindelse.
Ved Udgravning for Telefonkabler i G y ld en lø v es
Gade fandt jeg i Sommeren 1907, at i Telefonbrønden
ud for Irvingianerkirken laa det naturlige Terrain i
Kote 11,o; der var 6 Tommer lysebrunt, tørveagtigt
Dynd over Leret. I Telefonbrøndene ud for S ø p a v il
lo n e n og ud for D o s s e r in g e n naaedes ikke fast Bund;
den ligger ud for Søpavillonen under Kote 11,o og ved
Dosseringen under Kote 12,o.
Disse Resultater bekræfte Rigtigheden af B o th s i
det loregaaende anførte Maalinger af Søernes Bund, og de
vise, at R o s e n k jæ r s Hypotliese1), hvorefter den i Beskri
velsen af Ladegaardsaaen omtalte østlige Aas skulde
have strakt sig tværs over Søerne og krummet sig om
Peblingesøens sydøstlige Hjørne, ikke holder Stik. Den
Lavning, hvori Søerne nu findes, har været fortsat med
jævnt Fald fra Lipkesgade mod Syd til Stranden, og
følgelig ere Søerne ikke naturlige, men helt og holdent
dannede ved Opstemning.
J) F. d. u. Kbh. p. 60. Ved en Trykfejl staar der i Rosenkjærs
Bog »sydvestlige Hjørne«.