195 / 646
186
Bidrag til Københavns Topografi.
Den næste Vejbane i P e b lin g e d æ m n in g e n , hvis
Overflade ligger i 15,7—16,5, og som fortsættes i Vej
banen i G y ld e n lø v e s g a d e og i Dæmningen ved J a k o b
D a n n e fæ r d s Vej, og hvis Højde stemmer med Rosen-
kjærs Dæmning ved F r e d e n s g a d e , har tilladt en Fo r
højelse afVandstanden iSøe rne og dermed i Fæstnings-
ningsgravene til Kote 14—15. Herved maa Resten af
Engbunden i Peblingesøen og Sortedamssøen være bleven
sat under Vand, og denne Omstændighed hjælper os til
at kunne tidfæste dette Dæmningsanlæg.
F r e d e r i k I lod nemlig i 1524 kaste tvende Grøfter
ved P e b lin g e d am m e n (o: Peblingedæmningens For
højelse og Forlængelse til begge Sider samt Dæmningen
ved Fredensgade) og en Grøft ved Stranden (o: Anlæg
eller Forhøjelse af S o r te d a m m e n , den sorte Muldjords
dæmning, tværs over Dalen ved Østerbrogade). Samtidig
blev Vandtilstrømningen gennem Ladegaardsaaen forøget
ved Opstemning af Lersøens nordlige Afløb, R o sbæ k ,
rimeligvis ved en Vejdæmning, hvor nu Lyngbyvejen
gaa r1). Ved disse Arbejder blev Ryens bedste Græs
gange »bestemmet med Damme (o: Dæmninger) og
Vand«2), saaledes at Byen som Vederlag fik overdraget
S e r r i d s le v M a rk , o: Fællederne og Markerne nord
for disse.
Forinden denne Opstemning fandt Sted, kunde
Færdslen fra B r ø n d s h ø j og U tte r s le v til Byens Nørre
port formodentlig uhindret foregaa hen over Engen,
men ved Dannelsen af Sortedamssøen blev det nød
vendigt at bygge en B ro , og vi se da ogsaa Dronning
Louises Bros ældste Forgænger omtalt første Gang i
1562 under Navnet F jæ l l e b r o e n og i 1570 som
L a n g e b r o.
>) K. D. I p. 333.
2)
K. D. I p. 360.