199 / 646
190
Bidrag til Københavns Topografi.
a. D et s y d lig e A fløb .
Den s y d lig s te af R e n d e r n e førte fra Peblinge
søens sydøstlige Hjørne indtil den ældste Fæstningsgrav.
Dens Løb var omtrent retliniet langs den nuværende
G y ld e n lø v e s g a d e s Nordside fra Søen til B o u le
v a r d e n . Fra Dokumenter og ældre Kort er det vel
kendt, at Renden faldt i Fæstningsgraven tæt norden
for J e rm e r s T a a r n ; den nævnes første Gang 15701),
da den kaldes »den Grav fra den Dæmning ved Jer-
mer Skanse og ned til St. Jørgens Sø, som er en tør
Grav«. Øjensynlig har Peblingedæmningen paa dette
T idspunkt været gennembrudt, og Ladegaardsaaens Vand
har søgt over i St. Jørgens Sø og gennem sit gamle
Leje ud til Stranden, thi Borgmester Jørgen Persen, der
lejede Graven af Byen, forpligtede sig til at lægge en
Dæmning mellem St. Jørgens Sø og Graven, d. v. s. han
istandsatte Peblingedæmningen.
Jordebogen af 1620
omtaler den nye hvælvede Bro over Renden2); ældre
Kort vise, at den laa over Renden tæt op til dens Ud
løb i Stadsgraven. Renden blev nedlagt og den hvælvede
Bro nedbrudt i Frederik III’s Tid, da Fæstningen blev
forbedret efter Belejringen.
Ved Grund undersøgelser i G y ld e n lø v e s g a d e har
R o s e n k jæ r stødt paa Renden, idet de lave Lerkoter
uden overliggende Muldlag3), som han har maalt ved
Gyldenløvesgade Nr. 8—10, utvivlsomt ere tagne i denne.
Ved Undersøgelser, som jeg i 1906 foretog sammen
med Rosenkjær ved Udgravningen for Telefonkabler i
Vestervoldgade, lykkedes det mig at konstatere, at der
bag ved J e rm e r s T a a r n fandtes en F æ s t n i n g s g r a v ,
ældre end Taarnet, og til den maa Renden oprindelig
x) K.D. I p. 352.
2) K.D. I p. 619 ffg.
3) D. u. Kbh.: Tabel V p. 55 og p. 60.