204 / 646
Bidrag til Københavns Topografi.
195
givet Anledning baade til Præsten Ribers »putz« og til
Benævnelsen J e rm e r s Gab. Vandet i Renden naaede,
som jeg tidligere ha r udredet, i det højeste 12—13 Fod
over daglig Vande, og anslaar man Højden af den Vold,
»Diget«, som bar Plankebefæstningen, til ca. 10 Fod,
vil den Gennemskæring, hvori Renden føres ud til By
graven, rage lienimod 20 Fod op over Vandspejlet. Det
er da i Læ af denne dybe Gennemskæring, at Jermers
Folk trængte ind, vadende i den lavvandede Rende, og
saa længe Gennemskæringen stod, bevarede den Mindet
herom; kort efter at den forsvandt, da den nye Vold var
anlagt, finder man for sidste Gang Navnet Jermers Gab
i Dokumenterne.
Det sidste Dokument, som nævner Jermers Gab,
er A n to n ii K lo s te r s Skøde af 29. Juli 15351) til
J o a c h im R ø n n ow paa dets Jord ved Jermers Gab.
Denne Ejendom eksisterede allerede i 1432; den laa, som
det fremgaar af Jordebogen af 1496 og af Overens
komsten af 1498, paa T e g lg a a r d s s træ d e s Vestside og
ud til N ø r r e V o ld g a d e , og den naaede mod Syd ikke
til St. Peders Stræde. Det synes da ved første Øjekast
underligt, at den kan betegnes som liggende ved Jer
mers Gab. Naar man imidlertid erindrer, at B yen s
R en d e begynder ved Nørregade tæt nord for den gamle
Bispegaard (nu Konsistoriums Bygning), og at den hidtil
paaviste Del af Renden fra Jermers Gab peger over imod
St. Peders Stræde, saaledes at den maa krydse dette Stræde
østligere end Nr. 34, ligger det nær at antage, at Antonii
Klosters Grund mod Syd kan have grænset til Renden,
og at Navnet Jermers Gab har været benyttet ikke alene
som Navn for Rendens Udløb, men til Tider ogsaa for
selve Renden.
Da Benævnelsen Jermers Gab er saa nøje knyttet
x) K. I). I p. 383, cfr. p. 241 og p. 250 ffg. samt K. D. II p. 59.