HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

198

Bidrag til Københavns Topografi.

var Terrainet, som antaget af C. B r u u n 1), lavt eller

sumpet, men hørte tvært imod til de højest liggende

Dele af Byen. Den ubebyggede Plet i denne Egn paa

det bekendte ældste Kort over Byen betegner da øde og

udyrket Jord, formodentlig med vandfyldte Lergrave, men

ikke et naturligt Morads.

I det foregaaende er det nævnt, at R o s e n k jæ r

fandt, at Bunden i Renden fra Jermers Gab laa i Kote

8. Omtrent samme Bundkote er konstateret i Fæst

ningsgraven langs Nørre Vold af Rosenkjær paa Køb

mandsskolens G rund2), og af B o th i Graven omkring

den ældste Nørreports Ravelin3). Den ældste Vandstand

i Graven var som før nævnt 12—13 Fod over daglig

Vande. Det er ind^sende, at en saadan Grav maa

have været begrænset med D æ m n in g e r for begge

Ender, for at Vandet kunde hindres i at løbe bort til

Stranden. Mod Syd laa Dæmningen ud for V e s te r

P o r t ved Vestergade. Mod Nord var den rimeligvis ud

for den gamle B jø r n e b r o g a d e eller Bjørnegade (o: Køb-

magergade og St. Gertrudsstræde tilsammen), thi denne

Gade, der var en af Hovedvejene fra Omegnen til Mar

kedspladsen ved Nikolaj Kirke, ha r utvivlsomt haft sin

Port i Volden, R ø d e p o r t (?), og det er rimeligvis Dæm

ningen over Graven ud for denne Port, som ha r givet

Gaden dens ældste Navn. I Følge velvillig Meddelelse Ira

Oberst E m il M ad sen betegner Ordet B jø rn i danske

Stednavne undertiden en Dæmning, og sikkert er det,

at man i alt Fald i senere Tid har brugt Betegnelsen

»Bjørn« eller paa Tysk »Bär« netop for en Dæmning

over en Fæstningsgrav. J o a c h im v. B re d a taler saa-

ledes i en Memorial af 1657 om »die steinerne Bahren«,

9 G. Bruun: Kjøbenhavn I p. 17.

2) D. u. Kbh. p. 52.

s) Ingeniørkorpsets Tegnearkiv I—2—40.