198
Bidrag til Københavns Topografi.
var Terrainet, som antaget af C. B r u u n 1), lavt eller
sumpet, men hørte tvært imod til de højest liggende
Dele af Byen. Den ubebyggede Plet i denne Egn paa
det bekendte ældste Kort over Byen betegner da øde og
udyrket Jord, formodentlig med vandfyldte Lergrave, men
ikke et naturligt Morads.
I det foregaaende er det nævnt, at R o s e n k jæ r
fandt, at Bunden i Renden fra Jermers Gab laa i Kote
8. Omtrent samme Bundkote er konstateret i Fæst
ningsgraven langs Nørre Vold af Rosenkjær paa Køb
mandsskolens G rund2), og af B o th i Graven omkring
den ældste Nørreports Ravelin3). Den ældste Vandstand
i Graven var som før nævnt 12—13 Fod over daglig
Vande. Det er ind^sende, at en saadan Grav maa
have været begrænset med D æ m n in g e r for begge
Ender, for at Vandet kunde hindres i at løbe bort til
Stranden. Mod Syd laa Dæmningen ud for V e s te r
P o r t ved Vestergade. Mod Nord var den rimeligvis ud
for den gamle B jø r n e b r o g a d e eller Bjørnegade (o: Køb-
magergade og St. Gertrudsstræde tilsammen), thi denne
Gade, der var en af Hovedvejene fra Omegnen til Mar
kedspladsen ved Nikolaj Kirke, ha r utvivlsomt haft sin
Port i Volden, R ø d e p o r t (?), og det er rimeligvis Dæm
ningen over Graven ud for denne Port, som ha r givet
Gaden dens ældste Navn. I Følge velvillig Meddelelse Ira
Oberst E m il M ad sen betegner Ordet B jø rn i danske
Stednavne undertiden en Dæmning, og sikkert er det,
at man i alt Fald i senere Tid har brugt Betegnelsen
»Bjørn« eller paa Tysk »Bär« netop for en Dæmning
over en Fæstningsgrav. J o a c h im v. B re d a taler saa-
ledes i en Memorial af 1657 om »die steinerne Bahren«,
9 G. Bruun: Kjøbenhavn I p. 17.
2) D. u. Kbh. p. 52.
s) Ingeniørkorpsets Tegnearkiv I—2—40.