Bidrag til Københavns Topografi.
193
Naar man fra Terrainundersøgelserne vil gaa over
til de bevarede Dokumenter og søge at tidfæste de for
skellige Grave og Render nøjere, vil man finde, at Paa-
visningen af Fæstningsgraven bag Jermers Taarn gør
det muligt at udrede flere Angivelser i Byens gamle
Regnskaber og Jordebøger, som hidtil have været
dunkle.
I Jordebogen af 1496 og i flere andre Dokumenter
omtales et Sted, der kaldes J e rm e r s Gab, og Tradi
tionen siger, at det var her, at Fyrst J e r m e r trængte
ind i Byen i 1259. Jordebogen af 14961) siger, at St.
P e d e r s S træ d e s sydlige og G am le R a a d h u s s træ d e s
(o: Studiestrædes) nordlige Hjørnegrunde ved Byens
Planker laa ved Jermers Gab, som altsaa maa søges i
Fæstningsværkerne imellem de to nævnte Stræder.
F ra Aarene efter 1523 findes bevaret en Del Opteg
nelser vedrørende Byens Regnskaber2). I disse omtales
det omtrent 1523, at P o u l H a n s e n fik et Beløb udbe
talt for Arbejde paa det Taarn (o: Hanetaarnet) mellem
N ø r r e P o r t og J e rm e r s Gab. Kort efter begynder
H a n s v a n Ryen at arbejde paa en Skanse udenfor
Køge B a r fr e d , og noget senere nævnes saa de to
Taarne mellem Nørre Port og Jermers Gab. I 1528
modtager Borgmester P e d e r J ø r g e n s e n et Stykke Jord
i Betaling for Arbejde paa Jermers Skanse, og i 1529
aflagde Hans van Ryen endeligt Regnskab for sit Ar
bejde paa »de Skanser og Taarn, som ere mellem Vestre
Port og Jermers Taarn«.
Samtidig med Paabegyndelsen af »Skansen udenfor
Køge Barfred« købte A n d e rs H a a g e n s e n den sydlige
Hjørnegrund ved Gamle Raadhusstræde (o: Studiestræde),
øst for Byens Planker ved Jermers Gab, og i 1528 købte
9 K. D. I p. 240—41.
2) K. D. I p. 334 ffg., jfr. K. I). I p. 331.