203 / 646
194
Bidrag til Københavns Topografi.
N ie ls G r y d e s tø b e r en anden Grund i Studiestræde.
Det foregaaende Aar havde Præsten N ie ls R ib e r købt
en Grund, »som er en putz och stor watn paa op till
en mantz belte stædh«, liggende vest for Niels Gryde
støbers Have og østen for Bys Vold.
I 1528 fik endelig Rodemester H a n s W e n c h e en
Jord ved d e n n y e V o ld , og i 1529 købte P e r O ls e n
en Jord ved Jermers Taarn paa den g am le Tegl-
g a a r d , medens K e ld B a d s tu em a n d fik en anden
Part af den gamle Teglgaards Jord syd for Volden og
»østen ud med«1) Strædet.
Det vil efter det anførte være ganske klart, at der
i Aarene 1523—28 er foretaget en Udvidelse af Befæst
ningen, ved hvilken J e rm e r s T a a r n blev bygget vest
for den ældste Stadsgrav og mellem de to Taarne, der
kaldtes Køge B a r f r e d og H a n e t a a r n e t . Den gamle
Plankebefæstning blev samtidig afløst af en ny Vold
med tilhørende Mur, ført fra Hanetaarnet til Jermers
Taarn og herfra til Køge Barfred. Det er det sidstnævnte
i øvrigt ukendte Taarn, der tillige med Vester Ports Ravelin
benævnes »de Skanser og Taarn« mellem Vester Port og
Jermers Taarn, og det ha r da rimeligvis staaet i Vester-
voldgade, omtrent ved Studiestræde, tæt ved det Sted,
hvor Jermer trængte ind gennem »Gabet«.
Tæt ved dette Sted finder man ogsaa øst for Volden
den »putz og store watn«, som Præsten Riber købte.
Terrainet er her saa højt, omkring 21,5 Fod over dag
lig Vande, at et naturligt Morads ikke kan tænkes og
heller ikke er fundet ved Undersøgelserne. Derimod
ha r man jo her paavist den dybe Rende, der støder til
den ældste Bygrav midt imellem St. Peders Stræde og
Studiestræde. Denne Rende er det da sikkert, som har
*) Denne sidste Grænsebestemmelse er tvetydig, men betyder
vistnok her, at Grunden ligger langs Strædets Østside og ikke, at
Strædet ligger langs Grundens Østgrænse.