188
Bidrag til Københavns Topografi.
laa omtrent i Kote 9,5. Dersom Iagttagelsen er rigtig,
er det muligvis den Bro, der er gengivet paa Braunius
Prospekt fra 1587; men det forekommer mig rimeligere,
at det er Gulvet i en af Sluserne for de senere Regule
ringer, som atter er kommen for Dagens Lys.
Ved Christian IV’s Opstemning synes St. Jørgens
Søs Vandstand efter Kortene at dømme at have naaet
hen imod Kote 10. Under Københavns Belejring i
1658—59 er Søen for største Delen bleven tørlagt og
Dæmningerne ved dens Ender ødelagte. Tilsidst blev
Søen helt omdannet til Eng, da C h r i s t o f f e r G ab e l i
1661 havde faaet den i sin Besiddelse, men i 1674 blev
den atter opstemmet1), til omtrent samme Højde som
tidligere, altsaa til Kote 10. I 1725—28 blev St. Jørgens
Sø oprenset og reguleret ligesom de andre Søer, men
Dæmningerne langs Siderne vare kun lave.
Ved denne Oprensning sænkedes Vandspejlet, og
Søen indskrænkede sig til en langstrakt, lavvandet Dam
i Kote 5, der strakte sig langs Midten af det mellem
Dæmningerne indesluttede Areal; langs Siderne og nær
mest Peblingesøen var der fremdeles en Eng, som for
hvert Aar tiltog i Udstrækning og i 1742 indtog omtrent
hele Søen undtagen en lille Dam ved Gamle Kongevej2).
I 1760 reguleredes Søen og dens Dæmninger samt
Sluserne ved Gamle Kongevej a tte r3); det var paatænkt
at hæve Vandspejlet omtrent til Kote 9—10, men som
Regel naaede Søens Vandstand vistnok kun til Kote 7,5
—8,o. Ved V a n d v æ r k e ts Anlæg i 1857 ble ve Dæmnin
gerne omkring Søen forhøjede yderligere, og dens Vand
spejl hævet til de andre Søers Niveau.
x) K. D. VI p. 645.
2)
Ingeniørkorpsets Tegnearkiv I—4—10 og I—1—12 m. 11. Kort.
:!) Ingeniørkapt. Cathens Kort og Indberetning i Ingeniørkorpsets
Tegnearkiv 1—1— 7.